Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 44 — Begyndelsen af Marts 1902 (C). Paa ingen af disse tre Lokaliteter lindes Yngel af de levendefødende Rødfisk. Man ser heraf straks, at Forholdet paa alle tre Sieder mest ligner det, vi fandt i det inderste Bælte (de nærmest Land belig- gende Stationer) udfor Islands aabne Sydkyst ved Ingolfshöföi; Antallet af pelagiske Fiskeunger er meget ulige stort de tre Steder, men i alle Til fælde stammer Ungerne for en ganske overvejende Del eller alene fra Fisk, der har fastsiddende Æg; af Yngel af Fisk med pelagiske Æg er der meget lidt eller intet, tiltrods for at saadanne Fisk (Torske- og Flynderfisk) gyder i disse Farvande paa saadanne Dybder, over hvilke Trækkene er foretagne1)- Den Forklaring, som for de norske Fjordes og de indre danske Farvandes Vedkommende, gives paa disse Forhold af Dr. Hjort og Dr. Petersen, og som ogsaa gælder for de islandske Fjorde og Bugter, lyder saaledes: Æggene som i stort Antal gydes i de norske Fjorde og de indre danske Farvande, føres af Overfladestrømmene, inden de er udklækkede, bort, ud til søs til mere aabne Farvande, hvor man saa finder de spæde Unger af saadanne pelagiske Æg; inde i Fjordene og de indre danske Farvande findes der derimod saa godt som kun Yngel af fastsiddende Æg. Jeg har nu givet Eksempler, der viser de drivende Fiskeæg og Fiskeungers forskelligartede Udbredningsforhold i Foraaret og For- sommeren baade ved aabne Kyster, ude paa det aabne Hav og i niere indelukkede Farvande. Disse Eksempler viser os de faktiske Forhold, som findes paa det givne Tidspunkt, hvor Undersøgelserne er foretagne, og de giver os saa at sige et Øjebliksfotografi af Til- standen i Havet. Jo længere Tid, der er gaact efter Fiskenes Gydetider, desto længere Tid har Yngelen haft at drive i, og i desto større Afstand fra Ynglepladserne lader de sig paavise. Dette har Dr. Hjort vist for Torskens Vedkommende, idet han har fundet store Torskeunger (op til 9 cm) midt ude paa Oceanet i del norske Nordhav. Ogsaa ved „Thor“s Undersøgelser paa Havet Syd for Island er der i Midten og henimod Slutningen af Juli eller godt l'/a Maaned senere end de tidligere omtalte Linier fra Ingolfshöföi og Portland fundet store Unger at Torskearterne (Kuller) længere fra Land2), end de fandtes i Begyn- ’) Medens der baade i Faxebugt og i Storebælt fandtes mange pelagiske Fiskeæg, var der i SeyÖisfjord kun faa eller ingen. Dette forklares bl. a. ved at Vandel i SeyÖisfjord ligesom i de andre østlige Fjorde er koldt, saa al færre Arter med pelagiske Æg gyder dér end i Faxebugt og Storebælt, (væsentlig vistnok kun Haaising og Rødspætter samt inaaske ogsaa Ising). ’) Den yderste Station (Nr. 164) er paa 62° 10,8'N, 19°36'W. Unger af Torsk fandtes dog ikke, men af Kuller.