Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 45 — delsen af Juni; men i alle de forholdsvis faa Træk, der er gjorte her, fandtes kun meget faa Unger; i nogle Træk var der 3—4 Stykker, i de fleste ingen. Af Yngel stammende fra fastsiddende Æg er der samtidig ingen fanget. Paa Havet mellem Færøerne og Island er der ved de mange Iræk, jeg har gjort i August Maaned, ikke fanget een eneste Unge af 1 orskearLerne (Gadus) eller af Fisk med fastsiddende Æg, medens Yngel af I orskearterne derimod lod sig paavise i Mængde inde ved Land baade ved Islands Sydkyst og ved Færøerne, flest ved Bunden, men ved Island ogsaa pelagisk. Disse Resultater afviger jo paa en vis Maade Ira Dr. Hjort’s, men gentagne Undersøgelser maa vise, om de skyldes undtagelsesvise Forhold i 1903, eller om de er Reglen. Det < i i og for sig let at forstaa, at Antallet af Fiskeæg og Fiskeunger maa aftage, jo længere man fjærner sig fra Ynglepladserne, der til- med, med Undtagelse af Rødfiskenes (Sebastes, se Kaartet Tavle V). er forsvindende smaa i Forhold til det store Hav. Inde paa det grunde Vand i Nærheden af Kysterne foregaar Gydningen. Medens nogle Fisk afsætter Rognen paa Bunden, hvor den udvikles, gyder andre den frit i Vandet over Bunden. Fra Bunden stiger der da Masser af spæd Yngel af fastsiddende Æg og Masser af pelagiske Æg op mod Overfladen som en mægtig opad- gaaende Strøm. Man kan paa en vis Maade sammenligne Forholdet med en Vulkan, gennem hvis Kraterrør Lavaen og Asken føres lodret op for saa at spredes til alle Sider ud over Jordens Overflade. Jo nærmere man er ved Krateret, desto større Mængder af Lava og Aske finder man, jo fjærnere desto mindre, indtil de ikke længere kan spores. Paa lignende Maade kan man tænke sig de pelagiske Æg og Yngelen af de fastsiddende Æg stige op mod Overfladen for der at spredes i en eller flere Retninger efter de herskende Strøm- ninger, og ude paa det aabne Hav finder noget lignende Sted med Ivødfiskenes nyfødte Yngel, der efter at være kommet til Verden 100 Favne under Overfladen stiger op i de øverste Vandlag for senere at fordeles i disse. 1 alle Tilfælde maa man altsaa forestille sig dels en opadgående Bevægelse i mere eller mindre lodret Retning, dels senere en anden i vandret Retning. Fisker man nu i Overfladen paa <le Steder, hvor den lodrette Bevægelse foregaar eller med andre Ord over Ynglepladserne, ja saa fanger ni an destore Mængder, hvad enten det nu drejer sig om pelagiske Æg, spæd Yngel af fastsiddende Æg eller spæd Yngel af Rødfisk (Sebastes), medens man paa Steder, der ligger længere fra Ynglepladserne, kun faar færre Æg og Unger, og endnu fjærnere derfra slet ingen. Naar Erfaringen viser, at man i Irækkene med Yngeltrawlen sjældent fanger et saa stort Antal Unger af pelagiske Æg, som man ofte faar af Unger stammende fra fastsiddende Æg og af Rødfiskeunger, lader dette sig ogsaa, ialt Fald i mange Tilfælde, forklare ud fra ovennævnte Betragtning, thi Ungerne