Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

 - 47 — (Stat. 88, 214), Fløj fisk (Callionymus) og enkelte andre sjældnere Arter, men stedse dog kun i sparsomt Antal. Om alle disse, tildels sjældnere Arter, gælder det, at jeg endnu véd for lidt om deres Ynglesteder og Yngletid ved Island til at turde di age videregaaende Slutninger af de spredte Fund af pelagisk Yngel ude paa det aabne Hav langt fra Land. Derimod maa jeg paa Basis af de i 1903 indvundne Erfaringer om alle de ved Island alminde- ligste og vigtigste Fisk, hvis Yngleforhold er mig tilstrækkelig bekendt1) i al Almindelighed udtale, idet jeg her kun tænker paa Forholdet ud for aabne Kyster, at indenfor det Omraade, hvor vedkommende rts Yngel overhovedet kan leve, er dels Udstrækningen af c eP^a(^serne’ Afstanden derfra i Reglen bestemmende or Mængden af pelagisk Yngel, der findes paa et givet Sted2). Jo nærmere ved Ynglepladserne desto nære Yngel finder man i al Almindelighed, jo fjærnere desto mindre. At for Eksempel Torskens pelagiske Yngel senere hen paa Aaret kan findes langt ude paa dot aabne Hav mange Mile fra Ynglestederne, véd vi jo fra Dr. Hjort’s Undersøgelser, men vi véd dog ikke noget om Antallet af disse forskeunger i Forhold til Antallet af dem, der aldrig føres saa langt bort fra de Kyster eller Banker, hvor de er fødte og hvorhen de senere vender tilbage. Med andre Ord vi véd ikke, om saadanne Torskeunger, der træffes midt ude paa Oceanet, hvor Dr. Hjort fandt dem, spiller nogen nævneværdig Rolle for hele den store Torskebestand, som hvert Aar fødes og voxer op, eller om de ikke snarere maa anses for enkeltvise vildfarende, der af de øjeblikke- lige ydre Faktorer (Strømme, Storme) er bievne førte længere bort fra de Forhold, som er gunstige for Torskens normale Udvikling, og erfor maa gaa til Grunde ligesom Frø, der falder paa gold Bund c ei ligesom de utallige andre Kim, hvormed den rige Natur ødslen °i at dette Spørgsmaal kan blive besvaret, maa der endnu gøres omhyggelige sammenlignende Undersøgelser over Mængden af den nge1’ der samtidig findes nær og fjærnt fra Ynglestederne. Hvad er gJ°rt Paa ”^or“s To^ ’ 1903, tyder ikke paa, at store ængder af ældre pelagiske Fiskeunger (undtagen Sebastes) normalt ’) Herhen regner jeg de fleste vigtige Torske- og Flynderarter (Torsk, Kuller, ■ej Hvilhng, gpærling, Haaising, Rødtunge, Skærising), Sild, Lodde, Tobis, Ulke Rødfisk T™91,01?8’ CentridermiMysb Panserulke, Langebarn, Ringbug, Stenbider, 2) Hermed skal naturligvis ikke være sagt, at Fiskeyngel i visse Tilfælde ikke 7”,1 ',Hvc ,angt. Dette véd vi jo fra Dr. Hjort’s Undersøgelser. Som vi senere >-.1 se, oregaar der ogsaa langs Islands Vestkyst med den nordgaaaende Kyststrøm ... V • 1b ^1(|Gn en 1 orskeunger, under hvilken de efterhaanden ogsaa føres l‘MPrVU1<petS Kyster’ llvor Gy<hlin& ellers næppe finder Sted (i alt. Fald ikke i • )■ oi hjorde, hvor der oftest findes en rivende Overfladestrørn udefter gælder den ovenfor udtalte Sætning ikke. (Se Side 44).