Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 48 — findes ude over de store Dybder paa Havet Syd og Øst for Island, forhaabentlig vil der paa dette Aars Togt blive Lejlighed til at under- kaste dette Spørgsmaal en nærmere Undersøgelse samt til ogsaa at udstrække denne til Havet Vest og Nord for Island. II. Temperaturens Betydning for de pelagiske Æg1 og Ungers Forekomst. I det foregaaende er Ynglepladsernes Beliggenhed og den Rolle, denne spiller for Udbredningen af de pelagiske Æg og Unger, omtalt. Her skal en anden Faktor behandles, som er af den største Betydning, nemlig Havets Varmegrad. Som vi véd, beskylles Islands Kyster dels al varmt Atlanterhavsvand (Syd-og Vestkysten), dels af koldt Polarvand (Østkysten og den østlige Del af Nordkysten). Eksempelvis kan saa- ledes Temperaturerne paa følgende pelagiske Stationer nævnes, idet jeg iøvrigt henviser til Kaartene Tavle II —VII, hvor Temperaturkurver er afsatte, samt til de Side 14, 18 og 28 anførte Temperaturer. Overfladevandets Varmegrader Østisland — S y d i s 1 a n d Vesti s land Nord i s land, Stat. 27 Stat. 100 Stat. 114 Stat. 146 l(i. Maj 4. Juni 10. Juni 30. Juni 1,00° 8,1° 7,63° 3,96° Disse store Temperaturforskelle sætter deres store Præg paa Dyrelivet i Havet ved de islandske Kyster, hvor man paa sine Steder finder en udpræget Koldtvandsfauna most bestaaende af arktiske Arter, paa andre Steder en ligesaa udpræget Varmtvandsfauna, som udgøres af Arter, der ogsaa lever i sydligere Farvande (se heroin i Kapitlet: Fiskeriforsøg). Ved „Thor“s Undersøgelser omkring Island i 1903 har del vist sig, at ogsaa for de drivende Fiskeæg og Fiske- ungers Vedkommende er der en overordentlig stor For- skel paa det kolde og det varme Vand, idet nogle Arter hører til i det første, andre i det sidste. Dette gælder baade for de pelagiske Æg og de pelagiske Unger. Et Blik paa Kaartet Tavle II, der forestiller de drivende Torskeægs Udbredning i Maj og Juni, viser os, at Torskeæg da fandtes ved Færøerne samt ved Islands Sydkyst omtrent fra Vestra Horn og videre vest paa lige til Roykjanes, desuden langs Vestkysten indtil Cap Nord; derimod manglede de ved Øst- og Nordkysten, altsaa i det kolde Vand. Undersøger man nær- mere, ved hvilke Varmegrader af Vandet de forekom, finder man al. i det store og hele var det 5°-Kurven eller den Linie, der sætter Skel mellem Vand, der or henholdsvis over og under 5°, som ogsaa satte Skel for Torskeæggenes Udbredning, thi de fandtes saa godt