Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
— 49 — som kun i de Vandmasser nær Kysterne, der maalte over 5°. Om- trent samme Forløb som 5° Kurven (Isothermen) havde om Foraaret 35 °/oo Isohalinen (den Linie, der gaar igennem Steder med Salt- holdigheden 35 °/oo af Overfladevandet) eller den Linie, som i Almindelighed betegner Grænsen mellem det varme Atlanterhavsvand og det kolde Polarvand. Paa lignende Maade forholdt de fleste af de andre Fiskearter, livis Æg er fundne ved Island i større Antal (Kuller, Sej, Hvilling, Kødtunge, osv.) sig, kun Haais in gens Æg (Drepanopsetta) dannede en Undtagelse, idet de forekom overalt ved Kysterne, baade i det varme og kolde Vand indenfor 150 Favne Kurven, i Reglen dog kun indenfor 100 Favne Kurven. For de drivende Fiskeungers Vedkommende gjorde lignende For- hold sig gældende som for Æggenes. Jeg har Jadet alle de vigtigste og almindeligste Arters Udbredning, saaledes som vi fandt den ved vore Undersøgelser med Yngeltrawl omkring Øen, kortlægge, thi ved Hjælp af saadanne Kaart, hvor Vandets Temperaturer ogsaa afsættes, faar man en hurtig og let Oversigt over Udbredelsen, og de Faktorer, der betinger denne, træder derved lettere og tydeligere frem. Af disse Kaart er kun enkelte gengivne her (se Kaartene, Tavle III—VII); paa dem alle ses Temperaturernes Betydning for Udbredelsen klart, og paa de fleste al dem er der en mere eller mindre tydelig og skarp Grænse for Udbredelsen ved Islands sydøstlige Hjørne, i Reglen om- trent ud for Hornene, altsaa paa samme Sted som Torskeæggene havde deres Østgrænse eller med andre Ord paa samme Sted, hvor don varme Atlanterhavsstrøm (Golfstrømmen) mødes med den kolde østislandske Polarstrøm (se Side 13—14). Paa Nordlandet laa Grænsen imellem Gap Nord og Øfjord, men den var ikke saa skarp som paa Sydøstlandet, hvad der er i fuldstændig Overensstemmelse med, at Vandets Temperaturer og de øvrige hydrografiske Forhold paa dette Omraade, livor Irmingerstrømmen, der jo er en Gren af Atlanterhavsstrømmen, kæmper med det kolde Vand, er underkastede store Variationer. De drivende Fiskeunger lader sig efter deres Udbredelse omkring Island i Forsommeren inddele i tre Grupper. 1- Varmtvandsarter. (Se Kaartene Tavle II, III, IV, V.) Herhen hører de fleste af de iagttagne Arter, nemlig Torske- arterne (G adus callarias, aeglefinus, virens, merlangus, Esmarkii). Rødtungen (PI. mier ocepli alus), Skærisingen (PI. cynoglossus)1'), G lash var ren (Zeugopterus megastoma), Silden (Clupea harengus), Al pelagiske Rødspætteunger er <ler fanget for lidt til at denne vigtige Fisks Udbredningsforhold med nogen Sikkerhed kan kortlægges. 4