Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 49 —
som kun i de Vandmasser nær Kysterne, der maalte over 5°. Om-
trent samme Forløb som 5° Kurven (Isothermen) havde om Foraaret
35 °/oo Isohalinen (den Linie, der gaar igennem Steder med Salt-
holdigheden 35 °/oo af Overfladevandet) eller den Linie, som i
Almindelighed betegner Grænsen mellem det varme Atlanterhavsvand
og det kolde Polarvand.
Paa lignende Maade forholdt de fleste af de andre Fiskearter,
livis Æg er fundne ved Island i større Antal (Kuller, Sej, Hvilling,
Kødtunge, osv.) sig, kun Haais in gens Æg (Drepanopsetta) dannede
en Undtagelse, idet de forekom overalt ved Kysterne, baade i det
varme og kolde Vand indenfor 150 Favne Kurven, i Reglen dog kun
indenfor 100 Favne Kurven.
For de drivende Fiskeungers Vedkommende gjorde lignende For-
hold sig gældende som for Æggenes. Jeg har Jadet alle de vigtigste
og almindeligste Arters Udbredning, saaledes som vi fandt den ved vore
Undersøgelser med Yngeltrawl omkring Øen, kortlægge, thi ved Hjælp
af saadanne Kaart, hvor Vandets Temperaturer ogsaa afsættes, faar
man en hurtig og let Oversigt over Udbredelsen, og de Faktorer, der
betinger denne, træder derved lettere og tydeligere frem. Af disse
Kaart er kun enkelte gengivne her (se Kaartene, Tavle III—VII); paa
dem alle ses Temperaturernes Betydning for Udbredelsen klart, og
paa de fleste al dem er der en mere eller mindre tydelig og skarp
Grænse for Udbredelsen ved Islands sydøstlige Hjørne, i Reglen om-
trent ud for Hornene, altsaa paa samme Sted som Torskeæggene
havde deres Østgrænse eller med andre Ord paa samme Sted,
hvor don varme Atlanterhavsstrøm (Golfstrømmen) mødes med den
kolde østislandske Polarstrøm (se Side 13—14). Paa Nordlandet laa
Grænsen imellem Gap Nord og Øfjord, men den var ikke saa skarp
som paa Sydøstlandet, hvad der er i fuldstændig Overensstemmelse
med, at Vandets Temperaturer og de øvrige hydrografiske Forhold
paa dette Omraade, livor Irmingerstrømmen, der jo er en Gren af
Atlanterhavsstrømmen, kæmper med det kolde Vand, er underkastede
store Variationer.
De drivende Fiskeunger lader sig efter deres Udbredelse omkring
Island i Forsommeren inddele i tre Grupper.
1- Varmtvandsarter. (Se Kaartene Tavle II, III, IV, V.)
Herhen hører de fleste af de iagttagne Arter, nemlig Torske-
arterne (G adus callarias, aeglefinus, virens, merlangus, Esmarkii).
Rødtungen (PI. mier ocepli alus), Skærisingen (PI. cynoglossus)1'),
G lash var ren (Zeugopterus megastoma), Silden (Clupea harengus),
Al pelagiske Rødspætteunger er <ler fanget for lidt til at denne vigtige
Fisks Udbredningsforhold med nogen Sikkerhed kan kortlægges.
4