Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 50 —
den alin. Panserulk (Agonus cataphractus), den grønne Ulk (Cottus
bubalis), Knurlianen (Trigla gurnardus) samt Rød fiskene (Sebastes).
Om alle disse Arter gælder det, at deres Udbredelse i Forsom-
meren var indskrænket til det varme Vand (over c. 5°) langs
Syd- og Vestkysten, medens de manglede ved Østkysten og Nordkysten
(i all Fald dennes østligere Del).
2. Koldtvandsarter. (Se Kaartet Tavle VI.)
Herhen hører kun et mindre Antal Arter, af hvilke ingen har nogen
økonomisk Betydning, nemlig de arktiske Ulkefiske Triglops Pingelii
og Centridermichthys uncinatus, Panserulken Agonus decagonus og vist-
nok ogsaa Langebarnet (Lumpenus maculatus). Ingen af disse Fisks
pelagiske Unger blev tagne Syd for Isafjord eller Vest for Hornene; de var
altsaa indskrænkede til Øst- og Nordlandets Kyster. Interessant er det
saaledes at sammenligne Udbredelsen af de to Arter Panserulke, som
findes ved Island. Medens den enes (Agonus, cataphractus) Yngel kun
fandtes langs Syd- og Vestkysten i det varme Vand, var den andens
(Agonus decagonus) indskrænket til Øst- og Nordkystens koldere Vand.
Den tredje Gruppe udgøres af de Arter, som er mindre følsomme
overfor Temperaturerne, og som jeg derfor kalder de
3. Indifferente Arter. (Se Kaartet Tavle VIL)
Deres Antal er, saavidt jeg hidtil ved, ikke stort, men der findes
dog blandt dem enkelte, som har nogen økonomisk Betydning, nemlig
llaaisingen (Drepanopsetta), Lodden (Mallotus) og Tobiserne
(Ammodytes)1). Desuden kan nævnes den almindelige Ulk (Cottus
scorpius) samt vistnok ogsaa Ring bu g en (Liparis liparis) og Tang-
sprællen (Centronotus)'1). Af disse Fisk er spæde pelagiske Unger
fundne ved alle Landets Kyster, saa at man deraf kan slutte, at
Gydning finder Sted baade i det kolde og det varme Vand, hvor de
gamle Fisk ogsaa lever.
Paa dette Sted kan Udbredelsen af en af de mest karakteristiske
drivende Organismer, den store smukke Vingesnegl Clione borealis
(„Hvalaat“), omtales. Om Clione siger Dr. Hjort (Hvalfangst og Fiskeri
i det nordlige Norge, Side 32 -33), at dens Tilstedeværelse vod Norges
sydlige og vestlige Kyst er et sikkert Tegn paa 1 ilstedeværelse af
Ishavsvand, hvori den særlig hører hjemme. Under „Thor“s Togt
har jeg i særlig Grad haft Opmærksomheden henvendt paa Udbre-
’) Muligvis hører ogsaa Rødspætten herhen, eftersom Aarsyngelen lader sig
paavise paa Bunden ved alle Kysterne, men af pelagisk Yngel har jeg, som nævnt,
fanget for lidt til at kunne afgøre Spørgsmaalet.
3) Disse to sidste Fisks pelagiske Unger er ikke overalt meget almindelige i
Yngeltiawlens Indhold, men de er dog fundne baade i udpræget koldt og ud-
præget varmt Vand paa mange forskellige Steder af Kyslerne.