Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 51 — delsen af Clione, som er fanget i Mængde af den stærkt fiskende Yngeltrawl. Jeg maa da paa Grundlag af de talrige Stationer, hvor (It'ii 01 taget, udtale, at G lion c for ok om overalt i Havet oni- kling Island, hvor der fiskedes, baade i koldt og varmt Vand, dog i Reglen ikke tæt ved Kysterne, og i størst Mængde paa det aabne Hav. Saaledes fandtes paa Station 164 (62°10,8'N, 19°36'W) Syd for Island den 12. Juli det største Antal, der er taget, nemlig flere Hundrede i et Overfladetræk paa 20 Minutter. Vandets Temperatur var her i Overfladen 10,48° og Salt- holdigheden 35,21 %o, og her kan der saaledes sikkert ikke være Tale om 1 ilstedeværelse af Ishavsvand. Da Clione desuden, om end ikke i saa stor Mængde, forekom paa næsten alle vore Stationer Syd for Island i det varme Vand, følger heraf, al den i disse Farvande ikke kan bruges som Indikator for Polarvand. Det karakteristiske Forhold, at Clione i Reglen ikke forekommer sammen med dc drivende Torskeunger, som stammer fra Kysterne, mon at de tværtimod udelukker hinanden, har Dr. Hjort allerede gjort opmærksom paa (Hvalfangst og Fiskeri Side 47), og jeg kan hildlud bekræfte dette. Endvidere kan jeg oplyse, at i det varme Vand Syd og Vest for Island følges Clione og Rødfiske- ii ii g er ne (Sebastes marinus), som begge er oceaniske Former, i Ih gien ad, begge som oftest udelukkende Torskeungerne. I det kolde Vand Nord og Øst for Island, hvor Rødfiskeungerne er forsvundne (se Kaartet Tavle V), findes Clione alligevel, og her synes den at nænne sig mere til Kysterne end i det varme Vand. Saaledes er den endog taget inde i Fjordene (f. Eks. paa Stat 149 den 19. Juni i Øfjord). Af ikke ringe Interesse or det at lægge Mærke til, hvor mange r. '.h- J forskelli8e 3 Grupper, der har pelagiske og hvor mange as siddende Æg. Blandt Varmt vandsarterne, der, fraregnet Rødfiskene som er levendefødende, udgør 12 Arter, har de 9 pelagiske og kun ae ^fastsiddende Æg (Sild, Ulk, Panserulk). Vi finder altsaa, at af te Varmt vandsarter, hvis Forhold er mig tilstrækkelig bekendte, har de z-)pCt pelagiske og kun de 25 pGt. fastsiddende Æg. Derimod iar alle Koldtvandsarterne fastsiddende Æg, og af de 6—7 bekendte „indifferente* Arter har kun een, Haaisingen, pelagiske, Resten fast- siddende Æg. Vi ser altsaa heraf, at der aabenbart er on Sammen- hæng. mollem Ynglemaaden og Varmegraden af det Vand, hvori Gydningen foregaar, som kan udtrykkes saaledes: Flertal let af de almindelige islandske Fisk, som gyder i det varme Vand langs Syd- og Vestkysten, har pelagiske Æg, medens saa goal som alle de, der gyder i det kolde Vand langs Øst- og Nord kysten, har fastsiddende Æg (foreløbig kun Haaisingen undtagen). 4*