Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 52 T Overensstemmelse hermed er den Kendsgerning, at de fleste af de Fisk, som i de indre danske Farvande gyder midtvinters eller tidligt om Foraaret, medens Vandet er koldt, har fastsiddende Æg Ulk (Cottus scorpius), Langebarn (Lumpenus lampetriformis), Tangspræl (Centronotus), Tobis (Ammodytes, gyder dog maaske ogsaa senere paa Aaret), Ringbug (Liparis), Panserulk (Agonus cata- phractus), tildels ogsaa Silden (Clupea harengus). Senere hen paa Aaret bliver Forholdet nærmest omvendt, idet de fleste sommerlegende Fisk har pelagiske Æg. At et Farvands Fisk for største Delen har fastsiddende Æg, maa aabenbart navnlig opfattes som et. Koldtvandsfænomen. Naar derfor Østersøens Fiskebestand væsentlig bestaar af Arter med fastsiddende Æg, bør dette ikke alene betragtes som en Tilpasning til Brakvand, hvori pelagiske Æg ikke kan flyde, thi ved Island, hvor vi har de store Saltholdigheder, forekommer de Arter, der har fastsiddende Æg alligevel især i det kolde Vand. Det er ligeledes en Kendsgerning, at saa godt som alle arktiske Fisk har fastsiddende Æg; kun Polartorsken danner, saa vidt jeg ved, i denne Henseende en Undtagelse. Sammenligner man Yngelen af de to Ulkearter Cottus scorpius og bubalis, som begge forekommer baade ved Island og i Danmark, finder man det interessante Forhold, at Cottus scorpius, som i danske Farvande gyder midtvinters, ved Island ikke mindst findes i det koldo Vand, medens Cottus bubalis, der i Danmark (i Lillebelt) først leger senere hen paa Aaret (i Maj), kun findes i det varme Vand ved Island. 4. Afsluttende Bemærkninger. Inden jeg slutter dette Afsnit om de drivende Fiskeæg og Fiske- unger, skal jeg fremhæve, at de Undersøgelser, som i 1903 er anstil- lede herover, i flere Henseender har bidraget til at skaffe Klarhed over vigtige Spørgsmaal med Hensyn til Nyttefiskenes Biologi i de islandske Farvande. Ved Hjælp af de enkle og let, anvendelige Redskaber: den pelagiske Pose og Yngeltrawlen, har det været muligt at bestemme, livor de økonomisk vigtigste Fisk, som f. Eks. Torsken og Kulleren gyder i Mængde, og hvor de ikke gyder, en Under- søgelse, der, hvis den skulde være foretaget paa anden Maade, nemlig ved at fange de gamle Fisk og bestemme, paa hvilke Sioder af Islands Kyster de fandtes gydende, vilde have været overordentlig besværlig og langvarig. — Paa samme Vis er der ved Yngeltrawlen vundet nogen Indsigt i Sildens Biologi i de islandske Parvande, hvor denne Fisk som bekendt er Genstand for et overordentligt vigtigt Fiskeri. Om Sildens Ynglepladser ved Island vidste man før slet intet, medens vi nu efterat have konstateret, at dens spæde pelagiske \ ngel saa