Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

- 53 — godt som kun er fundet i del varme Vand langs Syd- og Vestkysten og ikke langs den kolde Øst- og Nordkyst, hvor netop det vigtigste Fiskeri finder Sted i Sommertiden, tør vente, at Silden forholder sig ligesom Torsken, der væsentlig kun gyder i det varme Vand, men efter Gydningen i store Stimer søger til Øst- og Nordlandets koldere Vand. — Paa lignende Maade er Lod- den’s Biologi bleven belyst, saa at vi nu véd, at denne Fisk gyder veel alle Islands Kyster, medens man før ikke vidste det mindste om Loddens Gydepladser ved Island, idet Æg og spæd Yngel af den ikke var fundne. Hvor fortrinlig en Metode det er at undersøge, hvilke Fisk der gyder i et eller andet Farvand, ved ined pelagisk Pose og Yngeltrawl at prøve Vandets Indhold af pelagiske Æg og Unger, er vist ved Undersøgelserne i 1903 ved Island; thi lierved er de pelagiske Unger af en hel Række af Fisk, som man tidligere ikke vidste fandtes ved Island, paaviste i de islandske Farvande (Kutlinger, (Gobius), den grønne Ulk (Cottus bubalis), en Hvarreart [Zeugopterus norvegicus), Callionymus, Argentina o. a.). Endelig skal det nævnes, at ved Hjælp af det righoldige Materiale ;it pelagiske Fiskeunger fra Island har det været mig muligt for første Gang at skelne de fleste af de nordeuropæiske Torskearters (Gadus) pelagiske Unger fra hinanden, ligesom ogsaa Flynderarternes Unger er bievne udredede *), en Sag, der er af stor Betydning for Under- søgelserne over de vigtigste Nyttefisks Liv. Thi for at kunne under- søge f. Eks. Torskens, Kullerens og Rødspættens Udbredelse og Livs- forhold fra de yngste Larvestadier er det nødvendigt med Sikkerhed at kende dem paa disse Udviklingstrin fra andre lignende Arter, hvad der ikke har været muligt, før end et stort Materiale forelaa. Ogsaa af flere andre Fisk har Yngeltrawlen bragt os pelagiske Unger, som før var ukendte; af saadanne Arter, som jeg med Sikkerhed har kunnet bestemme, kan nævnes Agonvs decagonus, Triglops, Centriderm- ichthys (alle Ulkefisk), desuden Lumpenus maculatus o. a. Man ser altsaa heraf, at Undersøgelser som de, der i 1903 er fore- tagne fra „Thor“, er istand til at give hurtige og tydelige Resultater. Dette gælder ikke blot i videnskabelig, men ogsaa i praktisk Henseende; thi naar vi for Eksempel er i Stand til at kunne paavise, paa hvilke Steder, der forekommer pelagiske Torskeæg i Massevis og derigennem, hvor Torskens Gydepladser især findes, saa véd vi samtidig, hvoi- der staar store gydende Torsk i Mængde, som vi kan fiske enten med vore Trawler eller paa vore Kroge, og som vi kan vise Fiskerne hen til, saaledes som Nordmanden Dr. Hjort har kunnet gøie det, efterat han i Vandet over den saakaldte Malangsgrund vod *) Flynderfiskenes Unger er bearbejdede af Dr. C. G. J. Petersen.