Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KAPITEL 5.
TORSKENS BIOLOGI.
1. Om Torskens Gydepladser og dens Forekomst
omkring Island.
VOK fiskerierne ved Island og Færøerne er Torsken langt den
A vigtigste, jeg fristes næsten til al sige, at den og Kulleren
er de eneste meget vigtige Fisk for de indfødte Fiskere. Af de
stoie Masser al lorsk, som her lindes, og de betydelige Størrelser,
de lier opnaar, ses det ogsaa, at man i disse nordlige Farvande
befinder sig indenfor Torskens egentlige Hjem. Af disse Grunde
ba! jeg lagt særlig Vægt paa Undersøgelsen af Torskens Biologi under
logiet i 1903 i de islandske og færøiske Farvande, der, skønt de er
Skuepladsen for nogle af Verdens vigtigste Torskefiskerier, dog hidtil
i denne Henseende har været saa godt som uundersøgte, naar fradrages
den islandske Zoolog Bjarni Sæmundsson’s fortjenstfulde Arbejde, som
han desværre hidtil nærmest har maattet indskrænke til at samle Op-
lysninger om Fiskerierne fra forskellige Dele af Island.
1 aa en Maade bliver dog dette, at Torskens Biologi ved Island og
B ærøerne er ganske uundersøgt og ukendt, kun tildels rigtigt. I Virke-
ligheden sidder enhver erfaren Fisker, der i aarevis har færdedes paa
1 lavet og for at bjærge Føden nødvendigvis har maattet gøre Iagttagelse
paa Iagttagelse, lægge Erfaring til Erfaring, sikkert inde med Rigdomme
af Viden om disse Spørgsmaal, der er af største Interesse for os,
dette liar jeg ofte erfaret ved Samtaler med saadanne Mænd. Men
om alle disse Erfaringer, som de enkelte Fiskere har gjort indenfor
det mindre eller større Omraade, hvor de har færdedes, gælder det
jo, at de ikke faar den almindelige Betydning, de burde have, de
bliver i altfor høj Grad en død Skat, og dette dels fordi den Kreds
af Mennesker, som ejer dem, ifølge Forholdenes Natur er saa lille og
snæver, og dels fordi de ikke bliver bedømt og diskuterede ud fra de
større og almindeligere Synspunkter, der alene kan bringe dem til at
indgaa som Led af et større Hele. For Fiskeribiologen er det af