Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
KAPITEL 5. TORSKENS BIOLOGI. 1. Om Torskens Gydepladser og dens Forekomst omkring Island. VOK fiskerierne ved Island og Færøerne er Torsken langt den A vigtigste, jeg fristes næsten til al sige, at den og Kulleren er de eneste meget vigtige Fisk for de indfødte Fiskere. Af de stoie Masser al lorsk, som her lindes, og de betydelige Størrelser, de lier opnaar, ses det ogsaa, at man i disse nordlige Farvande befinder sig indenfor Torskens egentlige Hjem. Af disse Grunde ba! jeg lagt særlig Vægt paa Undersøgelsen af Torskens Biologi under logiet i 1903 i de islandske og færøiske Farvande, der, skønt de er Skuepladsen for nogle af Verdens vigtigste Torskefiskerier, dog hidtil i denne Henseende har været saa godt som uundersøgte, naar fradrages den islandske Zoolog Bjarni Sæmundsson’s fortjenstfulde Arbejde, som han desværre hidtil nærmest har maattet indskrænke til at samle Op- lysninger om Fiskerierne fra forskellige Dele af Island. 1 aa en Maade bliver dog dette, at Torskens Biologi ved Island og B ærøerne er ganske uundersøgt og ukendt, kun tildels rigtigt. I Virke- ligheden sidder enhver erfaren Fisker, der i aarevis har færdedes paa 1 lavet og for at bjærge Føden nødvendigvis har maattet gøre Iagttagelse paa Iagttagelse, lægge Erfaring til Erfaring, sikkert inde med Rigdomme af Viden om disse Spørgsmaal, der er af største Interesse for os, dette liar jeg ofte erfaret ved Samtaler med saadanne Mænd. Men om alle disse Erfaringer, som de enkelte Fiskere har gjort indenfor det mindre eller større Omraade, hvor de har færdedes, gælder det jo, at de ikke faar den almindelige Betydning, de burde have, de bliver i altfor høj Grad en død Skat, og dette dels fordi den Kreds af Mennesker, som ejer dem, ifølge Forholdenes Natur er saa lille og snæver, og dels fordi de ikke bliver bedømt og diskuterede ud fra de større og almindeligere Synspunkter, der alene kan bringe dem til at indgaa som Led af et større Hele. For Fiskeribiologen er det af