Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 56 — største Vigtighed at lægge vel Mærke til de praktiske Fiskeres Erfa- ringer og samle deraf fra saa mange forskellige Steder som muligt for saa efter at have bedøm l og kritiseret dem at arbejde dem sam- men med hans egne Iagttagelser og Undersøgelser. Jeg skal nævne et Eksempel herpaa, som ikke er uden Interesse, fordi del viser, hvor stor en Hjælp, de praktiske Fiskere ved deres Erfaringer kan yde Fiskeriundersøgelserne. Jeg stod en Dag i Seyöistjord paa Østisland og saa paa nogle Fiskere, der var beskæftigede med at tilberede deres Fangst af Torsk til Saltning. Torskene var næsten alle store, ud- voksne Fisk, større end man i Almindelighed ser dem herhjemme fra de danske Farvande, men ingen af dem var fulde af Rogn; Rogn- sækkene var smaa og sammenskrumpede, idet Indholdet tydeligvis var udtømt. Paa en Bemærkning af mig derom svarede en af Fiskerne da: „Ja, det er underligt nok, men her (inder vi saa godt som aldrig Rogn i Fisken, hvorimod jeg, da jeg tidligere var ombord paa en Kutter, der fiskede paa Sydlandet, næsten aldrig fik en Fisk op, der ikke var fuld af Rogn“. Med denne Iagttagelse, som Manden iøvrigt ikke havde søgt at forklare sig nærmere, gav lian mig i Virke- ligheden Nøglen til Forstaaelsen af en hel Side af Torskens Biologi ved Island ihænde. Senere undersøgte jeg Sagen nærmere og fik Bekræftelse paa, at i Hovedtrækkene var del rigtigt, hvad Fiskeren havde fortalt mig, bl. a. af Kaptajn P. Fredriksen, der er Formand hos Firmaet Wathne i Seyöisfjord, og som gennem mangeaarig Erfa- ring kender Torskefiskeriet paa Østlandet overmaade godt. Kaptajn Fredriksen meddelte mig, at i Reglen har de Torsk, som fanges paa Østlandet, ikke Rogn. Rognfisk er her en Undtagelse, skønt det ikke drejer sig om mindre (yngre) Fisk end dem, man paa andre Steder (f. Eks. Sydlandet) finder fulde af Rogn. Selv saa jeg ikke Rognfisk imellem de Hundreder af Stortorsk, jeg undersøgte, paa Østisland1), hvorimod jeg for Eksempel ved Færøerne saa dem i Mængde; her spiller ligesom paa Syclisland Torskerognen en ikke uvigtig Rolle som Handelsvare; baade paa Færøerne og Sydisland nedsaltes den lor sig og forsendes i Tønder til Norge, Spanien, Frankrig osv. for al til- beredes som „Torskekaviar“; men sligt kendes ikke paa Østisland eller Nordisland. — Disse Iagttagelser slemmer udmærket godt overens ined, hvad ]) Af en Journal, som Kapt. Fredriksen var saa elskværdig at føre tor mig om Torskefiskeriet fra SeyÖisfjord, ser man dog, at der i 1903 forekom enkelte lorsk med noget Rogn, men dog kun meget faa, aabenbart kun enkelte Efternølere Ira Gydningen ved Sydlandet. Ligeledes omtales tlet i Beretningen om Fiskeriunder- søgelserne fra „Diana“, at /forsk med gydefærdig Bogn eller Mælke er iagttaget paa Østkysten ved Dianas Ankomst dertil mellem Slutningen af April og Midten af Maj i 1898 og 1899“, (Fiskeriberetning for 1901—1902, Side 246), inen der oplyses intet som helst om, hvor mange saadanne Torsk, der fandtes gydende.