Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Af alt dette i Forening med Meddelelser fra praktiske Fiskere maa jeg derfor drage den Slutning, at Hoved gyd et id en for Torsken langs Sydlandets Kyst falder i Marts og April. Langs Islands Vestkyst og da navnlig den nordligere Del af denne synes Gydningen at foregaa noget senere end ved Sydkysten. Jeg har saaledes fundet drivende Torskeæg i dog ikke videre betydeligt Antal udfor Nordvestfjordene (Önundarfjord, Isafjord) midt i Juni, ja endog- enkelte i Begyndelsen af Juli, og Sæmundsson meddeler, at han liar set Torsk med moden („flydende“) Rogn fra Nordvestfjordene (Isafjord) i Juni1). Desuden viste det sig, at den Torskeyngel, jeg i de førsto Dage af Juli fandt langs Vestkysten, var langt spædere (de allerfleste mindre end 2 Centimeter) end den, der faa Dage senere fandtes langs Syd- kysten, og hvoraf Flertallet da var 4—5 Centimeter lange. Ogsaa dette viser hen til, at Ilovedgydctiden ved Vestkysten falder senere end ved Sydkysten, nemlig formodentlig i Maj Maaned. Dog er det mig ikke muligt nøjagtigt at angive Tidspunktet, da „Thor“ i 1903 kom saa sent til Vestisland. Forhaabentlig vil Forholdene senere tillade en nærmere Afgørelse af dette Spørgsmaal. Som jeg tidligere har fremhævet, kan man ikke vente sig helt konstante Grænser for Torskeæggenes Forekomst i de forskellige Aar. Udbredelsen vil sikkert variere ikke lidet med de varierende hydrografiske Forhold. Langs den sydlige Del af Vestkysten (Faxebugt og maaske ogsaa tildels Bredebugt) vil Vandets forholdsvis høje Temperaturer (allerede i April som Regel mere end 5°) sikkert i de fleste Aar tillade Torskens Gydning, men langs den nordvestlige Del af Kysten er Forholdet næppe saa konstant. Gennemser man saaledes de af Meteorologisk Institut udgivne Oversigtskaart over Temperaturerne i Overfladen af det nordlige Atlanterhav gennem alle Aarets Maa- neder, finder man, at Temperaturerne udfor Nordvestfjordene i For- aarsmaanederne indtil Juni ofte er meget lave (undertiden endog under 0 Grader; se ogsaa Temperaturerne fra Stykkisholm, Side 14). Da koldt Vand saaledes ofte findes langs Kysten, kan man ikke vente, at der her hvert Aar skal linde regelmæssig Gydning Sted. (Indtages maa dog de dybere Partier, saaledes Isafjordsdybet, hvor varmere Vand kan være til Stede ved Bunden, selv om Overflade- vandet er koldt, og ifølge Meddelelser, jeg har faaet af derboende fiskeri kyndige Mænd, skal der ogsaa allerede i Februar kunne findes Rogntorsk i Isafjordsdybet. Her staar da formodentlig Torsk Aaret rundt, selv naar de lave Temperaturer fordriver dem fra det grun- dere Vand. Efter livad jeg hidtil har kunnet oplyse, finder Gydning *) B. Sæmundsson: Fiskirannsoknir 1901. Skyrsla til landshöföingja. („Andvari“, XVIII Aargang, 1903, Side 137.)