Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
ved den nordlige Del af Vestkysten dog langtfra Sled efter saa stol- en Maalestok som ved Sydkysten og Faxebugt. Det omtaltes Side 56, at Tilstedeværelsen af Rogntorsk er en C udtagelse ved Østisland, og det samme gælder ogsaa for Nordlandet. Desuden blev det nævnt, at medens jeg overalt ved Færøerne, Syd- island og den sydlige Del af Vestisland fandt Torskeæg i Mængde i Overfladen, samt i ringere Antal ogsaa ved Nordvestisland, toges der ved Øst- og Nordlandets Kyst ikke et eneste Fiskeæg, der med Sikkerhed kunde bestemmes som Torskeæg. Østgrænsen for Torskeæggenes Udbredning laa i Maj for Sydlandets Vedkommende ved Hornene; i Juni kunde Torskeæg ikke paavises længere Øst efter ved Nordlandet end til Gap Nord. (Se Kaartet Tavle II). Senere har jeg, ved at studere de islandske Fiskeri- og Handels- beretninger, hvor Eksporten af Torskerogn (saltet i Tønder) angives for hvert enkelt Syssel, faaet en smuk Bekræftelse paa, hvad her er udtalt 0111 Torskens Gydepladser ved Islands Kyster. Nedenfor er an- loil Eksporten for de 5 Aar, for hvilke Fiskeriberetning findes. Man sei heraf, at det saa godt som kun er fra Syd amtet, at Torske- rogn eksporteres. En Smule er ogsaa udført fra Vestamtet og en Ubetydelighed et enkelt Aar fra Østamtet, medens der fra Nord- am Let slet intet er udført. Naar man nu kender de Forhold, under hvilke Fiskerierne foregaar (se Kapitel 6) kan man af denne Statistik ikke undgaa at komme til den Slutning, at Rogntorsk i aldeles Eksport af Torskerogn (i Tender) fra Island i Aarene 1897—1901. [Efter „Landshagsskyrslur fyrir Island 1898—1902.] Fra 11897 —li 1898 1899 1900 1901 — Sydamtet .. . .. 393 787 487 492 G93 | Sydamtet naar fra midt imellem Portland og Ingolfshöföi til Midten (af Faxebugt. (Se Tavle IX.) Vestamtet . tf tf 7 tf 3 1 Vestamtet naar fra Midten af 1 Faxebugt til Midten af Hunabugt. Nordamtet tf ff ff ff ( Nordamtet naar fra Midten af Hunabugt til Østsiden af Skiålfandi- 1 Bugt. Østamtet .. . tt ff ff 6 ( Østamtet naar fra Østsiden af ] Skiålfandi-Bugt til midt imellem (Ingolfshöföi og Portland. overvejende Grad maa findes ved Sydamtet fremfor ved de andre af Islands Amter. Dette svarer jo særdeles godt til de ad videnskabelig Vej vundne Resultater, hvorefter Torsken især gyder ved Syd og Sydvestkysten, tildels ogsaa ved Nordvestkysten, men dog