Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 60 — her langtfra efter saa stor en Maalestok. Ogsaa heri, al der fra Nordamtet slet intet er udført, fra Vest- og Østamtet i enkelte Aar dog lidt, synes der mig at kunne ligge en Bekræftelse. Det maa nemlig erindres, at Islands amtlige Inddeling naturligvis ikke falde nøje sammen med Inddelingen efter Naturforholdene i Havet. (Sc om Amtsind- delingen ovenfor i Tabellen og paa Kaartet Tavle IX). Medens Syd- amtet saaledes udelukkende findes indenfor det varme Atlanterhavs- vands Omraade gælder dette kun delvis Vestaintet og i endnu ringere Grad Østamtet. Derimod ligger Nordamtet udelukkende indenfor det kolde Omraade. Da det nu er en Kendsgerning, at det store Torskefiskeri vod Island begynder i Marts (eller Slutningen af Februar) og April ved Syd- og Sydvestiandet for senere fra den sidste Del af Maj til Juli og August at fortsættes ved Øst- og Nordlandets Kyster, ligger det nær, af de nævnte Fakta at slutte, at Torsken ved Island ikke eller kun i meget ringe Grad gyder ved Øst- og Nord- landet, hvor Vandet er koldt, men at derimod en større eller mindre Del af de enorme Torskemasser, der om Foraaret gyder i det varme Vand ved Sydlandets og den sydlige Del af Vestlandets Kyst, efter at have gydt trækker nord paa til Nordvest-, Nord- og Østlandets koldere Vand. De nærmere Enkeltheder ved disse store Torsketræk er jeg ikke i Stand til at angive nu. Fremtidige Undersøgelser i Forbindelse med Mærkningsforsøg og Oplysninger om Fiskerierne fra de forskellige Dele af Landet maa løse Spørgsmaalet licit. Dog vil jeg fremhæve, at Sandsynligheden taler for, at Indvandringen af Torsk til det koldere Vand ved Nord- og Østkysten finder Sted baade Vest og Øst om Landet, idet Sydlandets store gydende Torskemasser efter Gyd- ningen spalter sig i flere Partier, hvoraf nogle og vel de fleste søger mod Nord langs Vestlandets og derfra videre langs Nordlandets Kyst, medens andre trækker østefter langs Sydkysten til Østlandet. Endelig kan man paa Forhaand naturligvis ikke helt udelukke den Mulighed, at nogle af de store Torsketræk, som besøger Island, kommer andet Steds fra f. Eks. fra Færøerne eller Norge. Dette maa afgøres ved Mærkningsforsøg, som ogsaa vil blive paabegyndte i 1904. For Rigtigheden af ovenstaaende Opfattelse taler blandt andet følgende Kendsgerninger. (Se ogsaa Kaartet Tavle X og 6. Kapitel.) 1) I Marts og April fiskes enorme Mængder af Stortorsk langs Sydlandets Kyster, baade af islandske Smaabaade, islandske og franske Dæksfartøjer (Kuttere, Skonnerter) og af engelske, tyske og andre Damptrawlere og Langlinefartøjer. Fisken, som fanges hor paa donne Tid, indeholder Rogn. Som et lille Eksempel paa de Masser af Torsk, det her drejer sig om, kan jeg nævne el Trawltræk, som