Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— Gl- en Grimsby-Trawler gjorde udfor Ingolfshöfdi omkring den 20. April, og som i Løbet af 'åh Time gav 244)0 Stortorsk. 2) Baadc Kyst- og Havfiskeriet efter Torsk begynder paa Nord- og Østlandet langt senere end paa Sydlandet, medens Vestlandot i denne Henseende danner en Overgang. Den store franske Fisker- flaade, som i Marts og April (den første „période“) fisker ved Syd- landets Kyster deler sig senere, hvorefter den ene Del gaar Øst, den anden Vest paa for i den anden „période“ (fra den sidste Del af Maj til sidst i Juli eller Begyndelsen af August) at fiske udfor Øst- landet, Nordvestlandet eller ogsaa Nordlandet. Derimod forbliver sædvanligvis ingen af de franske Skibe ved Sydlandet i den anden „période“, til Trods for at der da i Reglen er langt gunstigere Vejrforhold end tidligere paa A ar et paa denne Strækning af' Islands Kyst, som med Rette er berygtet for sine hyppige og vold- somme Storme og sin Mangel paa Tilflugtssteder. Paa lignende Maade forholder den islandske Kutterflaade sig, i alt Fald den i Faxebugten hjemmehørende største Del at den, idet den først paa Aarct fisker ved Sydlandet for senere at trække længere Nord paa langs Vestkysten1). Endelig skal det omtales, at de mange lærøiske Kuttere, som i Sommertiden driver Fiskeri ved Island, etterat Bankfiskeriet paa de færøiske Banker er ophørt, kun sjældent begynder Fiskeriet ved Sydkysten af Island som de øvrige Fiskefar- tøjer, der kommer tidligere paa Aaret til Island, men gaar direkte til Øst-, Nord- eller Nordvestkysten, hvor Størstedelen af Flaaderne paa dette Tidspunkt er begyndt at søge hen. Et Blik paa Kaartet Tavle X over de fremmede Nationers Fiskeri fra Dampfartøjer (Trawlere og Langlinere), der er udarbejdet efter „Thor“ s egne Iagttagelser og Oplysninger, jeg har modtaget af Skibsførere, viser ogsaa, at ved Sydlandet faas Torsk i Mængde om Foraaret, ved Nord- og Østlandet ikke før end om Sommeren 2). *) Hvorvidt dette, at Flaaderne søger bort fra Sydlandet i Sommertiden, nu virkelig alene skyldes, at der paa den Tid altid er saa meget færre Fisk at faa dér end længere Nord paa, eller hvorvidt det ogsaa tildels drejer sig om en Vanesag af de meget konservative franske og islandske Fiskere, er naturligvis ikke saa let at afgøre. Begge Momenter kan vistnok gøre sig gældende. At, der ikke altid om Sommeren er ganske tomt for store gode Torsk ved Sydlandet viste ialtfald vore Krogsætninger ved Vestmannaøerne, som gav saadanne Torsk i ikke ringe Mængde, paa c. 70 Favnes Dybde. (Se f. Eks. Stat. 163, Side 21—22). 2) Om Torskefiskeriet fra Dampfartøjer ved Vestlandet findes der paa Kaartet X ingen Oplysninger. Dette er ikke, fordi der ikke ogsaa her fiskes Torsk i Mængde, men fordi tilstrækkelige Oplysninger om Tidspunktet ikke har været tilgængelige for mig. Imidlertid vil det sikkert vise sig, at Vestlandet i Henseende til Tids- punktet. for det største Torskefiskeri danner en Overgang mellem Syd- og Nord- (samt Øst-)landet. Dette gælder, véd jeg sikkert, for det store Torske- fiskeri fra islandske, færøiske og franske Sejlskibe, ligesom det islandske Kystfiskeri.