Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 6°2 — Af alt dette maa der utvivlsomt drages den Slutning, at Syd- landets Banker, der i det tidlige Fora ar er fulde af gydende Storlorsk, i Løbet af Sommeren for en stor Del er tøm te for disse Fisk, samtidig med at Fiskeriet finder Sted ved do nordlige og østlige Kyster. 3) I Önundarfjord paa Nordvestlandet angives de store ud- gydte Torsk oftest at vise sig i Maj. Paa Nordlandet udfor Siglufjord og 0fjord begynder det bedste Fiskeri i Juni Maaned, medens det længere Øst paa, f. Eks. i Skiålfandi-Bugten ved Husavik først falder noget senere. Dette sidste Faktum synes jo unægtelig at vise hen til, at der finder et Træk af Stortorsk Sted fra Vest mod Øst langs Nordlandets Kyster, hvad ogsaa Beretninger fra engelske og norske Linedampere bekræfter. 4) Paa Østkysten omtrent udfor Seydisfjord begynder saavel Kyst- som Havfiskeriet efter de store Torsk i Reglen først henimod Midten eller Slutningen af Maj, medens den bedste Periode falder i Juni (især i Slutningen af denne Maaned) og Juli. Ved Kaptajn Fredriksen’s Elskværdighed har jeg faaet Statistik over Fangsten af de for Firmaet Watiine i Seyöisfjord fiskende Dampere „Elin“ og „Viking“. Heraf ser man, at medens „Elin“ paa 4000 Kroge, der den 13. Maj var satte udfor Glettinganes paa 60—100 Favnes Dybde kun fik 8 Torsk, gav en Krogsætning den 28. Maj paa samme Stod, med samme Antal Kroge i to Sætninger og samme Agn (frossen Sild) 2537 Torsk. Lignende Fangster eller endnu bedre er ifølge Kapt. Fredriksen Reglen i Juni og Juli, hvor Damperne kan komme ind med indtil 8000 store Torsk daglig. I Slutningen af Juli plejer det at tage af, hvorfor man gerne af erfaringsmæssige Grunde slutter af med Torskefiskeriet paa denne Tid eller lidt senere, ligesom man af samme Grunde først begynder i Slutningen af Maj. Disse sidste Oplysninger fra Østlandet i Forbindelse med de fra Nordlandet synes jo at vise lien til, at ialt Fald en Del af Østlandets Torskestimer, nemlig de, hvoraf der fiskes tidligst paa Aaret, stammer Syd fra. Paa den anden Side maa det fremhæves, at erfarings- mæssigt giver godt Fiskeri ved Østkystens nordlige Del (Vopnafjord) senere godt Fiskeri længere Syd paa (udfor Borgarfjord og Seyöisfjord), og i det hole taget synes det utvivlsomt, at Hovedfiskeriet i Sommer- liden ved Østlandet skyldes Træk, der kommer fra Nord. 2. Om Torskens Sterrelsesgrupper ved Ost- og1 Nordisland. Af hvad der ovenfor er sagt om Torskens Gydepladser ved Island, ser man, at det kim er i Gydetiden, at Stortorsken skyr det kolde Vand, hvori den senere hen paa Aaret er at finde i massevis. Ogsaa