Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
_ 64 — de yngre Aargange lever i Mængde i det kolde Vand langs Øst- og Nordkysten, hvor de rimeligvis er mere eller mindre stationære Aaret igennem. Inden jeg kommer nærmere ind paa denne Sag, skal jog anføre vore Maalinger af Torsk paa Østlandet i Slutningen af Juli, da de giver et godt Billede af de Størrelsesgrupper, som findes paa den Tid J). Maalcne er opførte efter en af Dr. G. G. J. Petersen angivet Metode, som i mange Tilfælde sætter os i Stand til at bestemme den aarlige Tilvækst og dermed samtidig Alderen af en Fiskearts Individer, naar man har tilstrækkelig mange af dem og kender de Forhold, under hvilke de er fangede. Som man ser af Tavle VIII, opstiller man i en lodret Række alle de Tal, som angiver de Størrelser (Længde i Centi- meter), hvoraf der er fanget Torsk; derpaa sætter man for hver (eller for hver 10 osv.) maalt Fisk en Prik udfor det Tal, som angiver dens Længde. Efter at Maalene er opstillede saaledes, ser man straks, at alle Torskene, fra de mindste til de største, ikke er jævnt fordelte ned langs hele Maalestokken, men tværtimod samlede i meget skarpt, udtalte Grupper adskilte af Mellemrum, der ligger udfor de Størrelser, af hvilke der kun findes faa måalte Torsk. Denne Gruppefordeling er ikke tilfældig, thi den kommer igen overalt, hvor et stort Antal maalte Fisk af forskellige Størrelser stilles op paa denne Maade, og Grunden hertil er, at Grupperne i Reglen betegner forskel- lige A ar gange af Fisk, som her giver sig saaledes til kende, fordi Hovedmassen af de eksisterende Torsk fødes nogenlunde paa samme Tid af Aaret, nemlig i Foraarsmaanederne, medens der i de øvrige af Aarets Maaneder kun fødes faa eller ingen Torsk. Aarsyngelen af Torsken fandtes, som vi senere skal se, i Juli (1903 og 1904) ikke ved Østlandet, derimod ved Sydisland og Færøerne (se Kaartet Tavle IV); da vi har fulgt den i dens Vækst fra dens Fødsel, véd vi, at de fleste Individer da er 4—5 Centimeter lange. Naar de indføres paa Maalestokken over Torskemaalene Ira Østisland, som det er gjort paa Tabellen, ser vi ogsaa, at Aarsyngelen fremtræder som en egen Gruppe, der er tydelig adskilt fra den næstfølgende, hvis Stør- relse er omkring 12 Centimeter. Heraf maa vi drage den Slutning, at den mindste Gruppe af Torsk (fra c. 9—c. 17 Centimeter), som i Juli 1904 fandtes ved Østlandet, stammer fra det foregaaende Aar, altsaa 1903. Denne Gruppe benævner vi (efter Dr. Petersen’s Udtryks- maade) I-Gruppen, medens Aarsyngelen kaldes 0-Gruppen. Gaar vi videre paa samme Maade, maa vi komme til det Resultat, at Gruppen omkring 22 Cm stammer fra 1902 (Il-Gruppen), Gruppen omkring 33 Gin fra 1901 (III-Gruppen) Gruppen omkring c. 60 Cm fra 1900 (IV-Gruppen) og endelig den største Gruppe omkring 88 Cm og endnu højere Tal J) Da Maalingerne fra 1904 (paa samme Aarstid) er fuldstændigere end de fra 1903, anfører jeg de første.