Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 65 —
fra 1899 og tidligere Aar (V-Gruppen og endnu ældre). (Se ogsaa
Fig. 5, Side 63.)
Disse Torskemaalinger, som her offentliggøres, stemmer imidlertid
ikke overens med Maalinger foretagne af Dr. Hjort fra norske og af
Dr. Petersen fra danske Farvande. .
Dr. Hjort angiver saaledcs i sin Bog „Fiskeri og Hvalfangst i
det nordlige Norge“ Side 53 følgende Aargange: „Yngelen eller
O-Gruppen født om vaaren samme aar“. — „Smaatorsken eller
I-Gruppen, om vaaren 1 aar, da c. 20 cm. lang“. — „Finmarks-
torsken (loddetorsken) eller Il-Gruppen om vaaren 2 aar, da ca.
50 cm. lang“. — „Skreien eller III-Gruppen, omfattende de største
torsk, af hvilke den mindste aargang er 3 aar gammel om vaaren og
da ca. 70 cm. lang“. — Man ser heraf, at Dr. Hjort’s ældre Grupper
svarer nogenlunde i Størrelse til mine, men derimod mangier tilsyne-
ladende, efter Dr. Hjort’s Angivelser at dømme, foruden den kolossalt
talrige I-Gruppe paa c. 12 cm., som jeg har paavist paa flere Steder
baade ved Øst- og Nordlandets Kyster (Seyöisfjord, Héradsfloi, Skiålfandi),
og hvis Vækst er nøje fulgt fra Maj til September (se Side 7G), ogsaa
III-Gruppen paa c. 34 Cm. Da Dr. Hjort’s Materiale, hvorpaa han
begrunder sin Gruppering, for de mindre Aarganges Vedkommende,
ikke er offentliggjort, kan jeg ikke afgøre, hvori man skal søge For-
klaringen paa Uoverensstemmelsen mellem hans og mine Maalinger.
Man kan tænke sig tre Muligheder: 1) Maaske vokser Torsken i sine
første Aar langsommere i Øst- og Nordislands kolde Vand end andre
Steder i varmere Vand (Norge, Danmark, Færøerne). 2) Dot kunde
tænkes, at en I-Gruppe, som den paa 12 Cm, jeg har paavist ved de
kolde islandske Kyster paa grundt Vand, i varmere Farvande ikke
fandtes nær Kysterne paa grundt Vand, men at den maaske i saa-
danne F arvande forekom paa dybere (koldere) Vand og altsaa i
Virkeligheden var tilstede, selv om den ikke lod sig paavise ved Vaad-
ti’æk paa lavt Vand. 3) Endelig var en tredje Mulighed den, at
Grupperne i det Aar, vedkommende Undersøgelse fandt Sted, var meget
sparsomt repræsenterede, fordi det foregaaende Aar kun havde pro-
duceret en ringe Mængde Yngel; herved kunde Grupperne tænkes at
være saa sparsomme, at de ikke kunde gøre sig gældende paa vore
grafiske Fremstillinger. — Paa disse og andre Muligheder skal jeg
ikke komme nærmere ind her. Jeg skal kun fremhæve, at der ved
Undersøgelserne paa Øst- og Nordisland i 1903 er paavist en uhyre
talrig I-Gruppe paa c. 12 Cm, og denne Gruppe er i ligesaa stort
Antal genfundet i April 1904, livor den var ligesaa tydelig adskilt fra
don følgende større Gruppe som i 1903. Endvidere maa jeg bemærke,
at ved F ærøerne synes Forholdene ifølge mine Undersøgelser at ligne
do noiske af Dr. Hjort beskrevne Forhold, thi her mangler ogsaa,
i alt Fald paa lavt Vand, den kolossale Gruppe paa c. 12 Cm,