Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
— 65 — fra 1899 og tidligere Aar (V-Gruppen og endnu ældre). (Se ogsaa Fig. 5, Side 63.) Disse Torskemaalinger, som her offentliggøres, stemmer imidlertid ikke overens med Maalinger foretagne af Dr. Hjort fra norske og af Dr. Petersen fra danske Farvande. . Dr. Hjort angiver saaledcs i sin Bog „Fiskeri og Hvalfangst i det nordlige Norge“ Side 53 følgende Aargange: „Yngelen eller O-Gruppen født om vaaren samme aar“. — „Smaatorsken eller I-Gruppen, om vaaren 1 aar, da c. 20 cm. lang“. — „Finmarks- torsken (loddetorsken) eller Il-Gruppen om vaaren 2 aar, da ca. 50 cm. lang“. — „Skreien eller III-Gruppen, omfattende de største torsk, af hvilke den mindste aargang er 3 aar gammel om vaaren og da ca. 70 cm. lang“. — Man ser heraf, at Dr. Hjort’s ældre Grupper svarer nogenlunde i Størrelse til mine, men derimod mangier tilsyne- ladende, efter Dr. Hjort’s Angivelser at dømme, foruden den kolossalt talrige I-Gruppe paa c. 12 cm., som jeg har paavist paa flere Steder baade ved Øst- og Nordlandets Kyster (Seyöisfjord, Héradsfloi, Skiålfandi), og hvis Vækst er nøje fulgt fra Maj til September (se Side 7G), ogsaa III-Gruppen paa c. 34 Cm. Da Dr. Hjort’s Materiale, hvorpaa han begrunder sin Gruppering, for de mindre Aarganges Vedkommende, ikke er offentliggjort, kan jeg ikke afgøre, hvori man skal søge For- klaringen paa Uoverensstemmelsen mellem hans og mine Maalinger. Man kan tænke sig tre Muligheder: 1) Maaske vokser Torsken i sine første Aar langsommere i Øst- og Nordislands kolde Vand end andre Steder i varmere Vand (Norge, Danmark, Færøerne). 2) Dot kunde tænkes, at en I-Gruppe, som den paa 12 Cm, jeg har paavist ved de kolde islandske Kyster paa grundt Vand, i varmere Farvande ikke fandtes nær Kysterne paa grundt Vand, men at den maaske i saa- danne F arvande forekom paa dybere (koldere) Vand og altsaa i Virkeligheden var tilstede, selv om den ikke lod sig paavise ved Vaad- ti’æk paa lavt Vand. 3) Endelig var en tredje Mulighed den, at Grupperne i det Aar, vedkommende Undersøgelse fandt Sted, var meget sparsomt repræsenterede, fordi det foregaaende Aar kun havde pro- duceret en ringe Mængde Yngel; herved kunde Grupperne tænkes at være saa sparsomme, at de ikke kunde gøre sig gældende paa vore grafiske Fremstillinger. — Paa disse og andre Muligheder skal jeg ikke komme nærmere ind her. Jeg skal kun fremhæve, at der ved Undersøgelserne paa Øst- og Nordisland i 1903 er paavist en uhyre talrig I-Gruppe paa c. 12 Cm, og denne Gruppe er i ligesaa stort Antal genfundet i April 1904, livor den var ligesaa tydelig adskilt fra don følgende større Gruppe som i 1903. Endvidere maa jeg bemærke, at ved F ærøerne synes Forholdene ifølge mine Undersøgelser at ligne do noiske af Dr. Hjort beskrevne Forhold, thi her mangler ogsaa, i alt Fald paa lavt Vand, den kolossale Gruppe paa c. 12 Cm,