Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 69 — Ikke alene 1-og Il-Grupperne, men ogsaa III-og IV-Gruppen lever i Mængde i de østislandske - Fjorde paa noget dybere Vand. For at vise dette skal jeg anføre et Eksempel taget fra den lille Loömundar- fjord Nord for Seyöisfjord. Her satte vi den 27. Juli 1700 Kroge agnede med frossen Sild; de stod i 6 Timer paa 12 Favnes Dybde og gav foruden 302 Kuller 603 Torsk, hvoraf c. 575 tilhørte Ill- og IV-Gruppen, Resten II- og V-Gruppen. Flertallet af disse Torsk havde Lodde i Maverne, enkelte ogsaa Tobiser, dette viser os altsaa, at Føden for disse større Fisk nu væsentlig bestaar af Fisk og ikke længere, som i de første Aar, mere af Krebsdyr og andre lavere Dyr. Disse foragtes dog ingenlunde af IV-Gruppens Torsk. Saaledes fandt vi hos Torsk af denne Størrelse, fangede i Mundingen af Seyöisfjord paa 40 Favne, meget ofte Maverne fulde af store Rejer (Pandalus, paa islandsk „kampalampi“). Paa det dybeste Vand staar i Almindelighed de største Torsk; dette viser alle de Krogsætninger, som foretoges af Firmaet Wathne’s Dampere „Elin“ og „Viking“ paa Østlandet fra Slutningen af Maj til Slutningen af Juli, og hvis Fangster jeg ved Imødekommenhed fra Konsul Wathne og Kaptajn Fredriksen fik Lejlighed til at maale. Eksempelvis kan jeg saaledes nævne en Krogsætning, som* „Elin“ foretog den 18. Juli N.E. t.N. af Glettinganes 16 Kml. paa 70— 130 Favnes Dybde; der blev anvendt 3 x 4000 Kroge agnede med lersk Sild, og Udbyttet heraf var 4264 Stk. Torsk, som for den største Del hørte til Gruppen omkring 88 Cm. og de endnu ældre Aargange, men tildels ogsaa bestod af Torsk hørende til den øverste Del af IV-Gruppen; ingen af de her fangne Fisk var mindre end 39 Centimeter. De store, voksne Torsks Føde er meget forskelligartet efter Tid og Sted. Vigtige Fødeemner er ifølge mine Undersøgelser mange forskellige Slags Fisk (Lodde, Tobis, Sild, forskellige Flynderfisk osv.), men ogsaa Blindkrebsdyr (Krabber, Rejer (Pandalus), Hummere (Nephrops)), Snegle og Muslinger f. Eks. den store Musling, som Islænderne kalder „küfisk“ eller küskel“ (Cyprina islandicd). Desuden kan man ogsaa finde Orme og endog Svampe og Søanemoner i Stortorskenes Maver. Endelig kan man under visse Forhold linde Torskenes Maver fulde at smaa pelagiske Krebsdyr, der af Fiskerne benævnes „Kril“ eller „Aat“ (Schizopoder og Copepoder); dette gælder nemlig om Fisk fangede i det koldere Vand ved Øst- og Nord- og Nordvestlandet, hvor jeg selv har set det mange Gange, og det staar i Forbindelse med, at forsken her ofte færdes pelagisk i selve Vandmassen, hvor disse smaa Krebsdyr lever, i Seyöisfjord, hvor jeg flere Gange for at komme til Klarhed over Torskens Fødeemner har overværet Opskæ- ringen af Hundreder af Stortorsk, fandt jeg overmaade hyppigt