Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

- 70 — Torskeniaverne opfyldte af disse srnaa Krebsdyr, saa at jeg f. Eks. d. 19. Maj i min Journal kunde skrive: '„Det viste sig, at „Kril“ (Euphausider) udgjorde den væsentligste Bestanddel af Fødenhos flere, desuden Amfipoder og Rejer, andre havde Krabber (Hyas)o% andre Fisk (Lodde samt større ukendelige Fisk) i Maven, men de fleste desuden „Kril“ (Boreophausia inermis)“. Om Torsk fangede ved Grimsey paa Nordlandet har jeg ligeledes bemærket, at de indeholdt Euphausider („Kril“, „Aat“). Kaptajn Fredriksen i Seyöis- fjord meddelte mig, at Forekomsten af „Aat“ i Torskema verne var et overmande hyppigt Fænomen ved Østlandet, og i den Beretning om Langlinefiskeriet fra „Elin“, som han senere sendte mig, fore- kommer ofte den Bemærkning ti! Fangsterne „meget med srnaa rød Aad i Fisken“. Tillige læser jeg i denne Beretning for d. 10. Juli „Fisken jevn stor og feed, bemærkede, at Fisken gik oppe i Søen, flere Fisk med Sild i“. At Fisken her gaar oppe i Vandet fortalte Kapt. Fredriksen mig, er et almindeligt Fænomen; de ernærer sig da navnlig af Aat ligesom Silden og skal endog antage en Farvetone, som gør, al man kan skelne dem fra de Fisk, der har gaaet ved Bunden. Disse Iagttagelser forekommer mig interessante, og jeg har frem- draget dem her, fordi de viser, at Stortorsken er i Stand til at for- lade Bunden og i alt Fald i kortere Tid føre et pelagisk Liv. Jeg skal med det samme lige nævne nogle andre Iagttagelser, som tyder lien i samme Retning. Færøiske Fiskere meddelte, at de ud for Långanes var drevne til Søs, saa langt at de ikke kunde faa Bund med deres Lod, men alligevel fik de herude Torsk paa deres Kroge. Del samme skal ogsaa kunne forekomme under Hjemrejsen fra Island i Farvandet mellem Island og Færøerne. — De franske Fiskere, som gennerngaaende er de, der fisker længst af Land, søger ofte Fisken i selve Vandet, idet de da bruger den Fremgangsmaade, at Folkene, som staar med deres Snører ved Fartøjets Lønning, sænker dem ned i forskellige Dybder for at prøve, hvor Fisken staar. Ved at den ene Fisker har sin Snøre dybest nede, hans Sidemand noget højere oppe, dennes Sidemand igen noget højere osv. skal det efter Sigende kunne lade sig gøre at „lokke“ Fisken højere op i Vandet. Endelig skal jeg ogsaa her henlede Opmærksomheden paa, at de islandske Fiskere ved de sydlige af Østlandets Fjorde foruden alminde- lige Langliner, der sættes paa Bunden, ogsaa bruger saakaldte „kaf- linur“ eller „flotlmur“ (Flydeliner), der er fløjtede saaledes, at de kan fiske i selve Vandet mellem Overfladen og Bunden i forskellig Dybde, efter hvor Fisken staar1)- Brugen af disse Flydeliner, som efter Sigende skal kunne fiske godt, viser jo bedst Rigtigheden af ’) Se herom Bj. Sæmundsson’s Beretning til Landshøvdingen om Fiskeriunder- søgelser i 1898 (i det islandske Tidsskrift „Andvari“, 24de Aargang, Side 68, 1899).