Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 71 -
det paa Østlandet almindelig bekendte Forhold, at Fisken ofte her
gaar oppe i Vandet, ligesom det overalt forlængst er bekendt om
Silden. Selv liar vi fra „Thor“ udfor Østlandet paa c. 350 Favnes
Dybde fanget Stortorsk i betydeligt Antal paa Dybder fra 30—60
Favne under Overfladen. Disse havde udelukkende pelagiske Dyr i
Maverne.
I Sammenhæng hermed skal jeg nævne, at jeg aldrig paa Syd-
landet har fundet Kril i Torskemaverne; heller ikke har jeg høri
Fiskerne tale derom som ved Øst- og Nordlandet.
Forholdet synes at være saaledes, at de Stortorsk, som efter
Gydningen bliver staaende ved Sydlandet, fra de lave Elak, hvor
Gydningen finder Sted, for største Delen søger ud paa noget dybere
Vand, hvor de efter mine Undersøgelser ernærer sig af Bunddyr (Fisk,
Krebsdyr, Muslinger osv.). I Faxebugt spiller Tobiserne en meget
stor Rolle som Føde for Torsken.
Ved Sommertid er Vandet langs Nord- og Østlandet overmaade
rigt paa Næring for Torsken; thi foruden af de pelagiske Krebsdyr
som jeg lige har omtalt, og som spiller en vigtig Rolle som Føde-
middel, vrimler det af Lodde samt til sine Tider af Sild. Disse
Fisk hører til Torskens Yndlingsføde. Navnlig er de Masser af
Lodde, som da optræder, ganske imponerende. Det drejer sig især
om I-Gruppen (forrige Aars Yngel), og overalt hvor jeg paa Øst- og
Nordisland har fisket, fandt jeg den i Mængde, lige fra midt i Maj,
især ved Bunden, men ogsaa i Overfladen; de fleste var da c. 8 Centi-
meter, i Juli c. 10 Centimeter lange. Paa mange Steder fandt jeg,
at disse smaa, endnu næsten gennemsigtige Fisk omtrent udelukkende
udgjorde Torskens Føde, saaledes for Eksempel i Loömundarfjord i
Slutningen af Juli. Hele Fjorden var da fuld af Lodde, som blandt
andet gav sig til Kende ved det rige Fugleliv. 1 Fjorden fiskede store Flokke
af Terner ledsagede af Kjover, desuden Søpapegøjer og andre Fugle.
Nogle af disse blev skudte (Terner og Søpapegøjer), og de indeholdt
alle Lodde, foruden enkelte Tobiser. Dette er kun et enkelt lille
Eksempel paa de Masser, det drejer sig om. Jeg skal anføre et
andet, som er iagttaget paa det danske Opmaalingsfartøj „Beskyt-
teren“ af Cand. Otterstrøm : „Den anden Juli toges ved Långanes 1903
med Pilk og Haandline c. 250 Torsk. 1 Torsken var der Masser af
Lodde. En Torskeniave paa 21 Ctm. Længde indeholdt 267 Lodder,
der fyldte c. 680 Kubikcentimeter; i Maven var desuden c. 80 Kubik-
centimeter af en rødlig Masse, osv.“. Nogle af disse Lodder blev
maalte; de fleste var c. 10 Centimeter lange og tilhører altsaa ligesom
de af mig maalte forrige Aars Yngel.
Ligesom Silden ernærer Lodden sig af smaa, især pelagiske
Krebsdyr, og paa disse er Vandet ved Øst- og Nordlandet stedvis
overmaade rigt i Sommertiden. Ud fra dette rige pelagiske Liv