Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 72 forstaar man Loddens inassevise Forekomst, og endvidere bliver herved Forekomsten af Torsken, hvis Ynd lingsføde denne Fisk er, her i Sommertiden forstaaelig. Den kan ikke yngle her, dertil er Vandet for koldt, men den finder her paa denne Tid fuldt op af Føde i Vandet, og selv om det endnu ikke er afgjort, hvad der direkte bestemmer Torskemassernes Forsvinden fra Sydlandets Banker efter Gydningens Ophør, (mindre rigelig Næring i Sommertiden? de højere Sommertemperaturer? eller endelig andre ukendte Forhold), maa dog de store Torsketræk nordefter til Steder, livor der er rigelig Føde for dem at finde, for saa vidt opfattes som Ernærings- vandringer. Paa disse Sommertidens Ernæringsvandringer til det kolde Vand, hvor Fisken ikke kan gyde, beror for største Delen Sommertidens Torskefiskerier ved Island. De staa da i Modsætning til det tidligere Foraars store Vandringer, hvorved Fisken samler sig i det varme Vand ved Sydlandets og den sydlige Del af Vestlandets lave Kyststrækninger for at gyde der. Paa de sidstnævnte Vandringer, der som Følge af deres Maal maa betegnes som Yngle vandringer, beror det tidlige Foraars store Torskefiskerier. 5. Om Forekomsten af Torskens Aarsyngel omkring* Island. Først skal det atter fremhæves, at Torskens Æg aldrig fandtes drivende i Havet udenfor 100-Favne Kurven, men altid over Dybder mindre end 100, ja i Reglen mindre end 70 Favne. Dernæst, al medens Torskeæg i ikke ringe Mængde var tilstede langs hele Syd- kysten af Island omtrent indtil Hornene mod Øst, og ligeledes kunde paavises ved Vestkysten indtil Cap Nord, manglede de overalt, hvor jeg søgte efter dem langs Øst- og Nordkysten. Jeg skal derefter gaa over til at omtale Yngelens Ud bred- ning. Af Kaartet Tavle Ill ser man, at pelagisk Yngel af de fem almindeligste Torskearter (Torsk (G. callarias), Kuller (G. aeglefinus), S e j (G. virens), II v i 11 i n g (G. merian gus), S p æ r I i n g (G. Esmarkii)) i Maj og Juni fandtes langs Syd- og Vestkysten. Paa de allerfleste Stationer, hvor der staar en rød Prik, er der fundet Torskeyngel, saa at Kortet meget godt kan forestille Torskeyngelens Udbredning i Maj og Juni omkring Island. Man ser altsaa, at i disse Maaneder findes Torskens pelagiske Yngel saa godt som overalt i Overfladen langs Syd- og Vestkysten1), men ikke ved Østkysten, og ved Nord- kysten kun enkeltvis og spredt ved- dennes vestlige Del. Senere, i Juli og August, undersøgte jeg Udbredelsen af Torskens Aarsyngel J) Ydergrænsen falder, som det kan ses af Kaartene Tavle III og V i Hoved- sagen sammen med de drivende Rødliske (Seb astes) Ungers Grænse indadtil mod Kysten.