Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
— 73 - vod Syd- og Øslisland samt ved Færøerne. Det viste sig da herved, at medens Torskeyngel overalt lod sig paavise ved Syd- is i ands Kyst (i Juli) og ved Færøerne (i August), mang- lede den ogsaa i Juli ligesom tidligere paa Aaret ved Øst isla nd (Se Kaartet Tavle IV). Paa Station 176 vest for Port- land gjorde jeg d. 18. Juli to Træk med Yngeltrawlen, et ved Bunden (Dybde 35 Favne) og et i Overfladen, begge paa 20 Minutter. Det første gav c. 20 store Torskeunger foruden Unger af Kuller, Sej og Spærling (Gad. Esmarkii), det andet i Over- fladen gav derimod kun ganske enkelte Unger af Torsk, og Kuller mon derimod mange (flere Hundrede) af Spærling. Heraf ser man altsaa, at midt i Juli har Aarsyngelen af Torsken ved Syd- island allerede begyndt at søge Bunden. I Overfladen er der derimod kun færre at finde, og kun i Nærheden af Kysterne liar jeg kunnet paavise dem, ikke som Dr. Hjort i det norske Nord- hav mange Mile fra Land over de store Dybder, hvad der gælder baade Syd og Øst for Island samt paa Havet mellem Island og Fær- øerne, som man vil kunne se af mit Kaart Tavle IV *). O-Gruppen fandtes ved Bunden paa Dybder fra 26—40 Favne. Derimod kunde jeg ikke paavise den paa ganske grundt Vand. Saa- ledes gav nogle Landdragninger paa 1 Favns Dybde ved Vestmanna- øerne Masser af Sej af O-Gruppen, men ikke een Torsk. Paa alle de øvrige Sieder, hvor jeg henimod Slutningen af Juli langs Sydkysten af Island søgte efter Torskeyngel, fandt jeg dem, omend ikke i stort Antal; ligesom paa Station 176 var der i Reglen flere ved Bunden end i Overfladen. Men da vi var komne saa langt Øst paa som til Station 182 (64° 18' N, 14°32'W), kunde Torskeunger ikke mere paavises, og samtidig var Vandets Temperatur faldet fra 11,35° paa Stat. 180 (63° 39' N, 1G° 18' W) til 6,91° paa Stat. 182. Herefter faldt val.« Saillinen,^ner rnan dette Kaart med det tidligere af Dr. Hjort (Aarsberetning ærende Norges Fiskerier for 1<X)O, 4. Hefte Pl. VI) udarbejdede Kaart over < "u.ese11 af drivende Fiske-(Gad«<8)-yngel i Juli-Sept. 1900, ser man straks, at • c a viger betydeligt fra hinanden, ved at Havet mellem Færøerne og Island og s an s Østkyst efter Dr. Hjort indeholder drivende Yngel (i Juli), medens jeg paa ' c e Umraade ikke har fundet een Torskeunge, hverken i Maj, Juli eller August paa nogen af „Thor‘s talrige Stationer. Imidlertid er der dog, saavidt jeg kan forstaa af Dr. Hjort’s Tekst, kun paa een Station paa dette Omraade, nemlig p ,nord for Færøerne, fanget GarWUnger, d. v. s. nogle af den sjældne assow Paa U C'n °g disSe tilhører sikkert ikke Aarsyngelen. Jeg tror deitor !kke, at Dr. Hjort’s Kaart giver det rette Billede af de virkelige Forhold det ogsaa skal fremstille Udbredelsen af den drivende Aar sy ngel af "J. HaVet rnellern FærØerne og Island var i alt Fald i Mai og August 1 ’ 1.d.nSf ° tOmt f0V denne Flsks YnSel> hvoraf man maa slutte, at der ikke p, ' e’ den Foibindelse mellem Islands og Norges Torskeyngel via rarvandet mellem Færøerne og Island, som man kunde formode efter Dr. Hjort’s Kaart fra 1900.