Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

— 78 — Alle disse Vandringer, som hidtil er omtalte, kan vi kalde Yngel- vandringer, og vi har set, at de kan have betydelig Udstrækning. Men foruden Yngelen foretager ogsaa de gamle, udvoksne Torsk udstrakte Vandringer. Nogle af de mest iøjnefaldende af disse er de, som har til Resultat, at der i Foraarsrnaancderne samler sig enorme Torskemasser paa de lave Kyststrækninger udfor Syd- og Sydvestkysten, hvor Gydningen finder Sted. I Overensstemmelse med disse Van- dringers Maal maa de betegnes som Yngle vandri nger. Efter Gydningen ses Stortorskene, som nu er magre og slappe, atter at drage paa Vandring, idet de, i alt Fald tildels, forsvinder fra Syd- og Sydvestlandets Banker. Nogle trækker sig da udefter fra Kystban- kerne til noget dybere Vand, hvor de er at finde Sommeren igennem ernærende sig af Bunddyr. Andre, og saa vidt det lader sig oversé, langt de fleste, søger derimod nordefter til Nordvest-, Nord- og Øst- kystens koldere Vand, hvor der nu, i Sommertiden, er rigelig Næring for dem at finde (Lodde, Tobiser, Sild, Kril (pelagiske Krebsdyr) osv.). Under Torskestimernes Ophold her i det kolde Vand kan de ofte, i kortere eller længere Tidsrum, fjærne sig fra Bunden, idet de da ernærer sig af pelagiske Dyr. Disse mægtige Træk nordefter til koldere Vand maa, for saa vidt som de foregaar til Steder, hvor der er rigelig Næring, men hvor Gydning ikke kan finde Sted, betegnes som Ernærings vandringer. Hvori den direkte Aarsag til Torskemassernes Forsvinden fra Syd- og Sydvestlandets lave Kystbanker efter Gydningen, skal søges, er endnu ikke afgjort. Foruden de nævnte Hovedvandringer foretager Torsken ogsaa andre af mere lokal Natur, der giver sig Udslag i, at Stimerne trækker sig frem og tilbage fra Kysterne, fra dybere til grundere Vand og omvendt. Heroin vidner de islandske Fiskeres Beretninger, der taler om mange forskellige „hlaup“ (Løb) af Fisken Aaret igennem paa de forskellige Dele af Landet, og som med Bestemthed skelner mellem Løb fra forskellige Verdenshjørner. Til nærmere at kunne udrede disse Forhold, som er underkastede store Variationer og Sving- ninger fra Aar til Aar, savner jeg endnu i alt for høj Grad detailleret Materiale; men til at fremskaffe et saadant vil der iaar (1904) blive truffet Foranstaltninger. Man ser let, at det, der fremfor alt præger Torskens Biologi ved Island, er Vandringerne. At disse Vandringer spiller den største Rolle for Fiskerierne, er naturligvis klart, og vi ser da ogsaa, at Fiskerierne i store Træk bestemmes af disse Vandringer, idet Fiskerne naturligvis maa Hytte sig med Fiskene. AF de store Ynglevan- dringer til Syd- og Sydvestlandets Kyster afhænger saaledes det store Foraarsfiskeri ved Island, hvorimod S o m m e r e n s Havfiskerier