Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 78 —
Alle disse Vandringer, som hidtil er omtalte, kan vi kalde Yngel-
vandringer, og vi har set, at de kan have betydelig Udstrækning.
Men foruden Yngelen foretager ogsaa de gamle, udvoksne Torsk
udstrakte Vandringer. Nogle af de mest iøjnefaldende af disse er de,
som har til Resultat, at der i Foraarsrnaancderne samler sig enorme
Torskemasser paa de lave Kyststrækninger udfor Syd- og Sydvestkysten,
hvor Gydningen finder Sted. I Overensstemmelse med disse Van-
dringers Maal maa de betegnes som Yngle vandri nger. Efter
Gydningen ses Stortorskene, som nu er magre og slappe, atter at
drage paa Vandring, idet de, i alt Fald tildels, forsvinder fra Syd- og
Sydvestlandets Banker. Nogle trækker sig da udefter fra Kystban-
kerne til noget dybere Vand, hvor de er at finde Sommeren igennem
ernærende sig af Bunddyr. Andre, og saa vidt det lader sig oversé,
langt de fleste, søger derimod nordefter til Nordvest-, Nord- og Øst-
kystens koldere Vand, hvor der nu, i Sommertiden, er rigelig Næring
for dem at finde (Lodde, Tobiser, Sild, Kril (pelagiske Krebsdyr) osv.).
Under Torskestimernes Ophold her i det kolde Vand kan de ofte, i
kortere eller længere Tidsrum, fjærne sig fra Bunden, idet de da
ernærer sig af pelagiske Dyr. Disse mægtige Træk nordefter til
koldere Vand maa, for saa vidt som de foregaar til Steder, hvor
der er rigelig Næring, men hvor Gydning ikke kan finde Sted,
betegnes som Ernærings vandringer. Hvori den direkte Aarsag
til Torskemassernes Forsvinden fra Syd- og Sydvestlandets lave
Kystbanker efter Gydningen, skal søges, er endnu ikke afgjort.
Foruden de nævnte Hovedvandringer foretager Torsken ogsaa
andre af mere lokal Natur, der giver sig Udslag i, at Stimerne
trækker sig frem og tilbage fra Kysterne, fra dybere til grundere
Vand og omvendt. Heroin vidner de islandske Fiskeres Beretninger,
der taler om mange forskellige „hlaup“ (Løb) af Fisken Aaret igennem
paa de forskellige Dele af Landet, og som med Bestemthed skelner
mellem Løb fra forskellige Verdenshjørner. Til nærmere at kunne
udrede disse Forhold, som er underkastede store Variationer og Sving-
ninger fra Aar til Aar, savner jeg endnu i alt for høj Grad detailleret
Materiale; men til at fremskaffe et saadant vil der iaar (1904) blive
truffet Foranstaltninger.
Man ser let, at det, der fremfor alt præger Torskens Biologi ved
Island, er Vandringerne. At disse Vandringer spiller den største
Rolle for Fiskerierne, er naturligvis klart, og vi ser da ogsaa, at
Fiskerierne i store Træk bestemmes af disse Vandringer, idet Fiskerne
naturligvis maa Hytte sig med Fiskene. AF de store Ynglevan-
dringer til Syd- og Sydvestlandets Kyster afhænger saaledes det
store Foraarsfiskeri ved Island, hvorimod S o m m e r e n s Havfiskerier