Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903

Forfatter: Johs. Schmidt

År: 1904

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 148

UDK: 639

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
— 79 — langs de nordlige og østlige Kyster for største Delen er baserede paa de store Træk, som blev kaldt Ernæringsvandringerne. Saaledes ser vi, at Torskens Hovedvandringer i de islandske Farvande i Virkeligheden forlængst er opdagede af de praktiske Fiskere, uden at disse naturligvis har gjort Forsøg paa nærmere at tyde dem. At give den naturvidenskabelige Forklaring paa disse og lignende Fænomener, som direkte bestemmer Fiskerierne, at opspore deres Aarsager og vise, hvorledes de kan føres tilbage til Sammen- spillet mellem de rent fysiske Naturlove og Fiskenes Livskrav og Drifter, det er Fiskeriundersøgelsernes store — og betydningsfulde __ Opgave. Thi førend vi forstaar de Fænomener, som bestemmer Fiskerierne, er det naturligvis umuligt at forstaa selve disse. Og uden den rette Indsigt i Fiskeriernes Natur, vil man, naar det gælder om at træffe Foranstaltninger til deres Fremme, let være udsat for at gribe fejl. Der foreligger allerede Eksempler nok til at vise, at dette virkelig har fundet Sted paa Grund af manglende Indsigt, hvad enten det nu har drejet sig om Lovgivning eller om mere direkte Forsøg paa Ophjælpning af Fiskeriet som for Eksempel ved Udklækning og Udsætning af Fiskeyngel. 7. Om Torskens Forekomst i Farvandet omkring Færoerne. I Slutningen af April og i Begyndelsen af Maj fandtes drivende Torskeæg i stor Mængde ved Færøerne, men ligesom -ved Island kun indenfor 100 Favne Kurven. Paa dette Tidspunkt manglede pelagiske Unger af Torsken, Kulleren, Hvillingen og Sejen ogsaa. Heller ikke senere paa Aaret, da „Thor“ omkring Midten af August vendte til- bage til Færøerne kunde een eneste pelagisk Torskeunge paavises, og det samme gælder de andre Torskearter. Derimod fandtes Torskens Aarsyngel nu i stor Mængde ved Bunden paa grundt Vand, hvor vi kunde fange den med Yngeltrawl og Aalehaandvaad. Saaledes toges don 27. August ved Thorshavn i to korte Træk fra 23/4 Favn til Land 310 Torskeunger, hvoraf de fleste var 6 Centimeter (de varierede mellem 3 og 8 Centimeter), og overalt, hvor jeg søgte efter dem, fandt jeg dem, lige fra den 12. August, da det første Træk ved Fær- øerne blev foretaget, til den 9. September, Dagen før „Thor“ forlod Færøerne for Hjemgaaende. Af omstaaende Fremstilling af de den 9. Sept, fangede Torsk ser man, at den store Gruppe paa omkring 12 Centimeter, som fandtes ved Øst- og Nordisland, manglede ved Færøerne. I vore talrige Træk med Aalehaandvaad og Yngeltrawl paa mange forskellige Steder fik vi overalt Aarsyngelen paa 3—10 Centimeter, men derefter var der altid et stort Spring i Rækken, idet de større Torsk, der fangedes, stedse grupperede sig om en Størrelse af nogle og tyve Centimeter