Fiskeriundersøgelser Ved Island Og Færøerne
I Sommeren 1903
Forfatter: Johs. Schmidt
År: 1904
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 148
UDK: 639
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 79 —
langs de nordlige og østlige Kyster for største Delen er baserede paa
de store Træk, som blev kaldt Ernæringsvandringerne.
Saaledes ser vi, at Torskens Hovedvandringer i de islandske
Farvande i Virkeligheden forlængst er opdagede af de praktiske
Fiskere, uden at disse naturligvis har gjort Forsøg paa nærmere at
tyde dem. At give den naturvidenskabelige Forklaring paa disse og
lignende Fænomener, som direkte bestemmer Fiskerierne, at opspore
deres Aarsager og vise, hvorledes de kan føres tilbage til Sammen-
spillet mellem de rent fysiske Naturlove og Fiskenes Livskrav og
Drifter, det er Fiskeriundersøgelsernes store — og betydningsfulde __
Opgave. Thi førend vi forstaar de Fænomener, som bestemmer
Fiskerierne, er det naturligvis umuligt at forstaa selve disse. Og uden
den rette Indsigt i Fiskeriernes Natur, vil man, naar det gælder om
at træffe Foranstaltninger til deres Fremme, let være udsat for at
gribe fejl. Der foreligger allerede Eksempler nok til at vise, at dette
virkelig har fundet Sted paa Grund af manglende Indsigt, hvad enten
det nu har drejet sig om Lovgivning eller om mere direkte Forsøg
paa Ophjælpning af Fiskeriet som for Eksempel ved Udklækning og
Udsætning af Fiskeyngel.
7. Om Torskens Forekomst i Farvandet omkring Færoerne.
I Slutningen af April og i Begyndelsen af Maj fandtes drivende
Torskeæg i stor Mængde ved Færøerne, men ligesom -ved Island kun
indenfor 100 Favne Kurven. Paa dette Tidspunkt manglede pelagiske
Unger af Torsken, Kulleren, Hvillingen og Sejen ogsaa. Heller ikke
senere paa Aaret, da „Thor“ omkring Midten af August vendte til-
bage til Færøerne kunde een eneste pelagisk Torskeunge paavises, og
det samme gælder de andre Torskearter. Derimod fandtes Torskens
Aarsyngel nu i stor Mængde ved Bunden paa grundt Vand, hvor vi
kunde fange den med Yngeltrawl og Aalehaandvaad. Saaledes toges
don 27. August ved Thorshavn i to korte Træk fra 23/4 Favn til Land
310 Torskeunger, hvoraf de fleste var 6 Centimeter (de varierede
mellem 3 og 8 Centimeter), og overalt, hvor jeg søgte efter dem,
fandt jeg dem, lige fra den 12. August, da det første Træk ved Fær-
øerne blev foretaget, til den 9. September, Dagen før „Thor“ forlod
Færøerne for Hjemgaaende.
Af omstaaende Fremstilling af de den 9. Sept, fangede Torsk ser
man, at den store Gruppe paa omkring 12 Centimeter, som fandtes
ved Øst- og Nordisland, manglede ved Færøerne. I vore talrige Træk
med Aalehaandvaad og Yngeltrawl paa mange forskellige Steder fik
vi overalt Aarsyngelen paa 3—10 Centimeter, men derefter var der
altid et stort Spring i Rækken, idet de større Torsk, der fangedes,
stedse grupperede sig om en Størrelse af nogle og tyve Centimeter