Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

7 bestaaer af Kiselsyre og Alkali, og heraf fremgaaer, at de, der antage, at der ikke findes faste Syrer i Naturen, have Uret1)- Som Bevis for, at Saltene bestaae af Syre og Alkali, anfører Tacken Salmiak: Den sure Del (acidus spiritus) har alle de Egenskaber som den, der destilleres af almindeligt Salt, Alkaliet er det samme som det, der sublimeres af Urin2). Og om- vendt dannes af Kogsaltets Syre og Alkaliet af Urin et nyt Kunstprodukt af salt Smag3). Beviset føres altsaa baade analytisk og synlhetisk. Ogsaa Kaliumsulfat an- føres som Exempel: Sætter man Svovlsyre (spiritus Vitrioli) draabevis til Kalium- carbonatopløsning (sal tartari resolutum), til Brusningen (strepitus) ophører, og ind- damper Vædsken til Krystallisation, eller indtørrer man det hele, faaes Tartarus vitriolatus4). Begge disse Fremgangsmaader til Synthese af Salmiak og Kaliumsulfat ere dog ikke Tackens egne, men hidrøre fra Angelo Sala, men uagtet ogsaa han siger: Sal Ammoniacum duabus partibus est compositum — id quod evidenter apparebit, si partem salis volatilis cum debita spiritus salis communis quantitate misceas5 *), saa drager han ingenlunde de Slutninger deraf som Tacken. Tvertimod betragter han Saltene som usammensatte Sloffer0). Som den fortræffelige Kemiker, han er, regner han dog ikke Vitriol til Saltene, da han baade analytisk og synlhetisk har overbevist sig om, at dette Stof bestaaer af 3 Bestanddele: Svovlsyre, Metal (Jern eller Kobber) og Vand 7). Hvorledes Tacken opfattede Vitriolerne, og om han betragtede dem og lignende Forbindelser af tunge Metaller som Salte, er uklart. Interessant er det, at han ogsaa fremstillede Kaliumsulfat ved Dobbelldekomposition af Kobbervitriol og Kaliumcarbonat og endog langt foretrækker denne Fremgangs- maade for den ovenfor nævnte8). Derimod betragter han afgjort Sæber som Salte ') Vitrum, quod saporis ^salsi esse debet, quia ex acido silicis & alcali fixo compositum est — his intellectis rursus instruimini contra negantes, acidum fixum esse in natura (Antiquiss. Hipp. med. clavis. S. 52—53). 2) Hipp. chim. S. 11—12. 3) Ibid. S. 13. 4) Ibid. S. 53-54. 6) Angeli Salæ Vicentini Opera medica-chymica, qvæ exstant omnia. Francofurti 1647, 4° (ud- givet efter hans Død af F. Beyer), S. 246. Kaliumsulfat fremstiller han af olei Tartari per deliquium (henflydt Potaske) unc. iii og olei seu spiritus vitrioli unc. fere i (ibid. S. 731). G) Omnia corpora, quæ salium nomine censentur, corpora simplicia ac incomposita habenda sunt. Ibid. S. 387. 7) Som Exempel paa hans ypperlige Ræsonnement skal jeg her anføre hans Yttringer om Vitriol: Neque sal est, neque recte in salibus numeratur vitriolum ... vitriolum est compositum, quod cohæsu trium substantium, spiritus nimirum sulphuris mineralis, aquæ communis & ferri sive cupri generatur (ibid. S. 248), og fremdeles: Separatur in tres hasce præcipuas substantias, aquam videlicet, spiritum sulphuris et mineram (Metal) ... et per medium conjunctionemque trium prædictarum rerum artificial! quodam modo vitriolum facere possuinus, quod eandem formam, colorem, claritatem, splendorem vitricum, pondus, odorem justum aliasque proprietates obtinebit, quas in naturali vitriolo deprehendimus (ibid. S. 387). 8) Multo præstantior & perfectior fit [tartarus vitriolatus] ex vitriolo crudo, in aqua soluto, et liquore tartari affuso, donec non amplius turbetur, quod punctum saturationis cum tædio reperitur unica nimiro guttula superantis . .. Clarum liquorem coagula in cristallos splendentes (Hipp. chim. 54).