Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

23 røg, og at denne Sidste, naar Svovlet brænder, delvis forener sig med Vitriololien til Spiritus sulfuris volatilis, delvis forbrænder og optages af Luften som Ac. pingue. Det blev derfor ikke ham, der kom til at opstille Ilten som principium aciditatis. Naar han mener, at hans Acidum pingue i Virkeligheden var Universalsyren, er det kun, fordi alle de 3 Mineralsyrer have noget af Ac. pingues Egenskaber. Naar Svovlsyre forener sig med Kalk til Gibs, som er tungtopløselig! i Vand, viser Ac. pingue det samme Forhold, idet den forener sig med Kalk til tungtopløselig brændt Kalk: „Ist das Acidum nitri am meisten feurig, so ist es das Ac. pingue aucli". Og er Saltsyre den flygtigste, saa er ogsaa Ac. pingue en Luftart. Han anser det derfor for ikke usandsynligt, at ikke blot Salpetersyre og Saltsyre, men ogsaa Svovlsyre ere dannede og endnu dannes af Ac. pingue ved Forbindelse med et andet Stof. Forener den sig med „ein subtiles, vielleicht thonische oder kieselichtes Erdwesen", saa opstaaer Svovlsyre. Forbinder Ac. pingue sig med „ein gewisses Wesen, welches aus den faulenden Körpern heraustritt", saa dannes Salpetersyre, og naar „ein gewisses fliichtiges mineralisches Wesen, vielleicht das jenige welches wir mercurialisches nennen" forener sig dermed, saa bliver den til Saltsyre1). Man ser, hvor nær han troer at maatte slutte sig til de gamle BECHER-STAHL’ske Antagelser. Han indskrænker sig til at føre et Bevis for sine Formodninger ved al pege paa Salpetersyrens Dannelse i lukkede Kjældere. Thi at den ubetydelige Mængde Svovlsyre, her kan være tilstede i Luften, skulde være Grunden, finder han utroligt, medens det er sikkert, at de kalkede Mure indeholde Ac. pingue, og lige- saa sikkert, at her ere „subtile Ausdunstungen aus faulenden Körpern", hvilke paa det inderligste forene sig med Ac. pingue i Murene. En halv Snes Aar efter at Meyer’s Bog var udkommen, udtalte Sage tilsyne- ladende ganske ejendommelige Meninger om Ac. universale, idet han holdt „l’acide phosphorique pour l’acide primitif, l’acide universel ou élémentaire, dont tons les autres ne sont que des modifications2)". I Dyrene omdannes Fosforsyre til acide animal3), i Planterne til acide végétal, og denne modificeres ved Gjæring til l’acide de vin, l’acide tar tre og selv til l’acide de vinaigre efter at være undergaaet Eddikegjæring4). Svovlsyre, mener han, er ogsaa en Modifikation af Fosforsyre, skjøndt han endnu ikke ser sig i Stand til at angive den Virk- somhed, som er Aarsagen til denne Omdannelse. Men med stor Sikkerhed udtaler han: „L’acide vitriolique modifié par le principe odorant qui émane des corps tombés en putrification, se change en acide nitreux, il devient acide marin, si les corps dont cette odeur émane n’ont éprouvé qu’un commencement de putri- fication, enfin l’acide marin modifié par une matiére grasse ou par le phlogistique, donne naissance å l’acide marin volatil (désigné par la plupart des Physiciens i) Ibid. S. 364. 2) Sage: Élémens de Minéralogie. 2 Éd. Paris 1777, 8°, Préface S. vij. 3) Den eneste Oplysning, Forfatteren giver om denne, er, at Berlinerblaat „est un sel compose d’acide animal & de fer“. Ibid. 4) Ibid. S. viij.