Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1916

Forlag: HOVEDKOMMISSIONÆR: ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 109

UDK: 54 (09)

EFTERLADT MANUSKRIPT udgivet af OVE JØRGENSEN

og S. P. L. SØRENSEN

D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturv. og Mathematisk Afd., 8. Række. II. 1.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
22 „Der wahre Hauptgrund aller Säuren scheint einerley zu seyn, welches vornehmlich daraus erliellet, dass sich das eine Acidum in das andere verwandeln lässt. Man hat Experimente, wobey das Acidum vitrioli in ein Acidum salis und dieses wieder in ein Acidum nitri verkehret wird. Man will auch Versuche haben, dass sich das Acidum nitri wieder in ein Acidum vitriolicum verkehren lasse, Ich wurde hier von mehr sagen, wenn mir alle diese Versuche bekannt waren und ich mich geniigsam darinnen geiibet hatte11. Som man ser, udtaler Meyer sig dog med et stærkt Forbehold om Sagen, og i Virkeligheden er han mest tilbøjelig til at antage, at Universalsyren er identisk med hans Acidum pingue. Jeg skal m. H. t. denne her blot fremhæve følgende. Naar Kalksten brændes, ved M. meget vel, at den aftager betydelig i Vægt, men dette, siger han1 2), kan kun hidrøre fra, at Vand gaaer bort"). Samtidig, menei han, forandres Kalkstenen til et Slags Salt, idet den af Ilden optager en ejendommelig Syie, Causticum eller Acidum pingue, der — ligesom Boyle’s „igneous particles“3) — ogsaa gaaer gjennem Glas og Porcelæn og gjør Kalken kaustisk og opløselig i Vand. Denne Acidum pingue, kan overføres paa [kulsure] Alkalier, som derved selv blive kau- stiske4). Naar Kalkvand eller kaustiske Alkalier staae hen i Luften og derved tabe deres kaustiske Egenskaber, forklarer han det ved, at de afgive deres Ac. pingue til Luften5). Ogsaa ved alle sædvanlige Forbrændinger dannes denne og findes der- for i umaadelige Mængderi Luften6). Naar uædle Metaller ophedes i Luften, optage de Ac. pingue og ligeledes, naar de fældes af deres Saltopløsningel ved Kalkvand eller kaustiske Alkalier, idet Kalken eller Alkalierne forene sig med den Syie, som holdt Metallet opløst7 8). Den Mængde Ac. pingue, Kvægsølv optager, naar det fældes af en Sublimatopløsning med Kalkvand, bestemmer han endog kvantitativt, idet han finder, at det udvaskede og tørrede Bundfald har en Vægt, der er 82,3% af det anvendte Sublimats Vægt (beregnet 79,7), altsaa er langt større end Sublimatets Procentindhold af Kvægsølv (73,8). Af det lufttørrede Bundfald faaer han 80 o flydende Kvægsølv ved et Forsøg, hvori han nødvendig maa lide Tab ). Det ei øjensynligt, at i flere af disse Forsøg er Ac. pingue ligefrem = Ilt. Han kunde der- for med en vis Ret mene, at Acidum pingue var det virkelige Syrepiincip, den virkelige Acidum universale. Men skjøndt det synes at ligge nær, diagei han ikke den Slutning, at ogsaa Svovl og Fosfor ved deres Forbrænding oplage Ac. pingue. Han mener tvertimod ligesom Flogistikerne, at Svovl bestaaer af Vitiiololie og Køn- Ibid. S. 17, 30—31. 2) Endnu 1775 antog Bergman, som vidste, at Kalkspat var kulsur Kalk, og som angiver dens Tab ved Brænding til 45 »lo (rigtig 44 °/o), at kun de 34 <>lo var Kulsyre, de 11 derimod Krystalvand (Opusc. phys. chem., Lipsiæ 1778, 8°, 1, 22—23 cf. Acta Soc. Reg. Upsal. 1775, 2). 8) Works. Éd. 1744, 3, 621. 4) Meyer: Chym. Vers. o. s. v. S. 51. 5) Ibid. S. 51, 222. 6) Ibid. S. 183-184. 7) Ibid. S. 129—130. 8) Ibid. S. 125.