Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

21 med Vand ikke, som Justi mener, giver Krystaller af Jernvitriol, men en anden Slags grønne Krystaller (Jernchlorure), og at ligeledes de Forsøg, hvorved Justi mente at have fremstillet Svovl af Saltsyre og Salpetersyre ved at ophede hen- holdsvis Kogsalt og Salpeter med Kul, ikke gav Svovl, med mindre Saltsyren og Salpetersyren indeholdt Svovlsyre. Imidlertid forkaster Pott ingenlunde i Principet en Ac. univers. Han har tvertimod stærk Formodning om, „dass es nur ein allgemeines acidum in der Natur gebe, welches durch die besondere Vermischungen zu dieser oder jener speciellen Art sich determiniret. Aber was das fur eines sey, darin bin ich noch in Zweifel, das vitriolische und das gemeinsalzige balanciren noch ziemlich mit einander". Ogsaa Franz Dembscher1) imødegik skarpt Justi’s løse Ræsonnementer og uholdbare Paastande, men han gik videre end Pott og fremhævede stærkt, at „diese allgemeine Säure weder synthetisch noch analytisch erwiesen ist“, og at, da man aldrig har paavisl, hvad det er for Stoffer, der betinge Syrernes Forskjellig- hed, „so wird man den wesentlichen Unterschied der sauren Salzen [o: Syrerne] als einen guten Grund, die allgemeine Luftsäure zu verwerfen, gelten lassen“. Samtidig, ja tildels endog tidligere hævede der sig i Frankrig Røster, som for- kastede hele den Becher-Staki/sRc Theori om en Universalsyre, som skulde ligge til Grund for alle andre Syrer, og som selv skulde bestaae af en terra vitrescibilis og Vand. Demachy spørger med Rette: „Le principe vitrifiable & le principe aqueux, en supposant qu’ils existent, sont ils différents de l’eau & de terre dans lesquels se résolvent enfin tous les seis? est-ce une conséquence bien raisonnable de conclure, qu’une chose est composée de deux substances & n’est composée que d’elles parce qu’å force de torture on fait évanouir tout excepté ces deux substances?2)". Baumé forkaster ikke blot Svovlsyre som Acide primigéne, men overhovedet en Acide primigéne. Selv o in det virkelig skulde lykkes at omdanne alle Syrer til Svovlsyre, vilde dette blot bevise, at Syrerne ere meget sammensatte Forbindelser, og at Svovl- syre er den simplest sammensatte3). Guyton de Morveau siger, at den Del af Stahl’s System, hvorefter Svovlsyre er „le principe ou l’élément de tous les autres acides“, kun vilde kunne bevises ved Omdannelser, paa hvilke „on n’a pu trouver aucun exemple"4). Men hvor fast indgroet den Forestilling var omkring Midlen af det 18. Aarh., at man virkelig havde omdannet de forskjellige Mineralsyrer til hverandre, uagtet i Virkeligheden ingen vidste noget nøjere derom, derom foreligger et karakteristisk Vidnesbyrd af en saa nøgtern Kemiker som Joh. Fr. Meyer i følgende Udtalelse5): x) Abhandlungen einer Privatgesellschaft in Böhmen, Prag. 1776, 8°, 2, S. 98. J. F. Gmelin (Gesch. d. Ch. 1799, 3, S. 387—388) siger kuriøst nok: „F. Dembscher und E. L. Wernberger nehmen noch eine Universalsäure in Schutz“. Tvertimod bekæmpe de den begge paa det heftigste. 2) Demachy: Instituts de chymie, Paris 1766, 8°, 2, 398. 3) Baumé: Chymie expér. Paris, 1773, 8°, 1, 212—214. 4) Guyton de Morveau, Maret et Durande: Élémens de chymie, Dijon, 1777, 8°, 2, 19—20. 5) Joh. Fr. Meyer: Chym. Vers. z. näherem Erkenntnisz des ungelöschten Kalcks, Hannover u. Leipzig 1764. Jeg citerer 2. Udgave, Hannover 1771, S. 364.