Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

25 Røster for, al ikke Svovlsyre, men Saltsyre var Universalsyren. I de i Kemiens Historie saa urolige Aar 1770—80, da saa mange nye Ideer dukkede frem, og saa mange gamle snart vaagnede til nyt Liv, snart drog deres sidste Suk, kom denne Tanke frem igjen, idet Selig i den Omstændighed, at overall i Naturen, hvor der dannes Salpeter, findes der ogsaa Kogsalt eller Saltsyre, og at Kogsalt ogsaa findes i de sidste Vitriollude, saae et Bevis for, at Saltsyre her er omdannet til henholdsvis Salpeter- og Svovlsyre, og derfor ansaae Saltsyre for Ac. universale1). Han blev dog snart imødegaaet af Wernberger med den Bemærkning, at det dog ellers ikke var noget usædvanligt, at to forskjellige Ting forekom samtidig et eller andet Sted, uden at derfor den ene var Aarsagen til den anden2), og at Universalsyren, kun var en „Fictio heuristica", hvormed man søgte at give sig selv og andre en Forestilling om, hvorledes Salte og Syrer vare opstaaede3), men at den hverken lod sig analytisk eller synthetisk bevise4 *). Omtrent samtidig udtalte liere Kemikere, og deriblandt saa berømte som Bergman, Berthollet og Priestley, at Ac. universale rettest var at søge i Kulsyre, hvis Sammensætning man dengang ikke kjendte. Allerede 1775 siger Bergman i sin store Afhandling: „De Acido aéreo“, at den fixe Luft med Rette kunde kaldes Ac. univ., fordi den rigelig findes i alle 3 Naturriger, men da man endnu ikke har Grund til at antage, at den kan omdannes til andre Syrer og Alkalier, vil han ikke anvende dette Navn paa den’’). I 1776 begyndte Berthollet sin videnskabelige Løbebane med en Afhandling : „Sur la creme de tartre“6), hvori han analyserede Vinsten, isolerede Vinsyren deraf med Salpetersyre og fremstillede liere vinsure Salte. Men da han i dette Arbejde havde bekæmpet nogle ældre Kemikere, føjede Redaktionen af J. de phys. flere Noter til hans Afhandling, hvori de drog adskillige af hans Resultater i Tvivl. Sandsynligvis som Følge heraf offentliggjorde Berthollet nogle Maaneder efter en egen Piéce7), hvori han meddeler, at ved tør Destillation af Vinsyre dannes en Mængde „air fixe“, noget Olie og en Del Kul. Han slutter heraf, at „Fair fixe“ i Vinsyren maatte være fortættet over 700 Gange: „Une telle concentration en ferail sans-doute un acide plus puissant, s’il n’étail éinoussé pas par l’huile å laquelle il est uni“8). Ogsaa af „terre foliée du tartre“ (Kaliumacetat) faaer han en betydelig Mængde „air fixe“ (dog mindre end med Vinsyre), desuden brændbar Luft, Olie og Selig: Chym. Abliandlung vom Salpeter, Leipzig 1774, 8°. S. 37, 87, 187 ff. 2) E. L. Wernberger: Beytrag chemischer Versuche u. Gedanken in Absicht auf eine nähere Kenntnis der Universalsäure, Frankfurt u. Leipzig, 1776, 8°. S. 34. Sml. ovenfor S. 21, Note 1. 3) Ibid. S. 17. 4) Ibid. S. 18—19. 6) „Jure meritoque optimo aer fixus Acidum universale etiam vocari posset, cum in omnibus naturæ regnis copiosissime adsit, ast quoniam hac denominatione vulgo principium salinum indicari solet, quod diversa modificatione omnia alia et alcalia et acida procreat, taliaque nondum certo de aere fixo possunt adfirmari, ab hoc nomine ambiguo abstinendum puto“. N. Acta Soc. R. Scient. Upsal. 2, S. 151 (1775). °) Journ. de phys. 7, 130. 7) Observations sur Fair, Paris, 1776, 8°. 8) Ibid. S. 11. D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og inathem. Afcl., 8. Række. II. 1.