Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

26 Flegma. Han slutter heraf: „Comme le vinaigre m’a présenté dans loutes ses affinités une action plus faible que celle de l’acide tartareux, il ne peut point avoir d’autre principe d’acidité que l’air fixe, qu’il contient en moindre quantité & qui se trouve allbibli par son union å l’air inflammable“ l). Og fremdeles: „Il est bien vraisemblable que tous les acides végétaux sont également dus å Fair fixe différemment combiné“2 * *). Men det er ikke blot Planteriget, der er rigt paa Kulsyre; den udgjør en stor Del af Bjergmasserne og findes ligeledes i Mængde i de dyriske Stoffer. Hans Slutnings- resultat er følgende: „L’air fixe se trouve done abondamment dans les trois regnes, & il entre pour beaueoup dans la composition des corps; il parait étre le seul acide des végétaux: nous ne connaisons encore rien qui soit capable de le détruire. C’est une substance de l’espéce de l’acide vitriolique, de l’acide nitreux &c., je crois qu’il vaudroit mieux l’appeler l’acide universel, si les noms n’étaient pas indifférens des qu’on en apprécie la signification 8)“. Priestley opstillede den Formodning, at fix Luft var et Omdannelsesprodukt af Salpetersyre, fordi han fik den af Salpetersyre og Vinaand, som man dog aldrig havde troet indeholdt fix Luft1). Senere fik han den ogsaa af Svovlsyre og Vin- aand og Æther. Efter disse Forsøg, og især det med Æther, mener han, „it is pretty evident, that fixed air is a factitious substance and that the vitriolic, as well as the nitrous acid, may be converted into it5)“. Det er sikkert disse Forsøg, Ingen-Houss har hørt omtale, maaske i en overdreven Form, naar han som Støtte for sin Mening, at fix Luft er Universalsyre og Oprindelse til alle andre Syrer, anfører: „L’acide vitriolique, marin & nitreux, de méme que les acides des végé- taux, peuvent se changer en acide aérien ou en air fixe; & vice versa, l’acide aérien peut se changer en tout autre acide. Ceci donne de la lumiére sur la régénération de l’acide nitreux dans les terres, dont on l’avoit extrait entiérement“6). Landriani gjentog 1781 Priestley’s Forsøg med Vinaand paa et større Antal Syrer; han fik ligeledes Kulsyre ved at destillere Svovlsyre, Salpetersyre, Saltsyre, Scheele’s Arsensyre, Fosforsyre med Vinaand. Ligeledes gav Bergman’s Sukkersyre (o: Oxalsyre), Vinsyre, Myresyre og Eddikesyre alle Kulsyre, de to første endog uden Tilsætning af Vinaand. Han betragter derfor alle disse Syrer som Modifikationer af Kulsyre, og denne som Ac. universale7). Men saasnart Scheele kom til Kundskab om Landriani’s Forsøg og de Slutninger, han drog af dem, imødegik han ham strax. Den Kulsyre, L. har faaet, hidrører fra, at en Del af Vinaanden er sønderdelt: „So lange Herr L. aus der Luftsäure nicht andere Säuren machen karm, wird er i) Ibid. S. 15. 2) Ibid. S. 22. s) Ibid. S. 38. 4) Exp. a. Obs. on diff. kinds of Air. 3, 349. 5) Exp. a. Obs. relating to Nat. Phil. London, 1779, 1, S. 384. 6) Ingen-houss: Expériences sur les végétaux, Paris, 1780, 8°, Préface S. Ij (51) og S. 120. 7) Landriani: Opuscoli Fisico-Chymici, Milano, 1781, S. 59. Ogsaa J. de phys. 20, 106 (1782).