Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

27 bei arbeitenden Chemikern wenig Beifall in seiner Meinung finden, dass diese Säure Ursprung aller andern Säuren abgebe“. L.s Forsøg vise kun, at Syrerne indeholde Ilt. Saasnart denne kommer i Berøring med Kul, „ist gleich die Luftsäure los“, idet nemlig efter Scheele’s Opfattelse Kullets Flogiston forener sig med Ilten til Varme, hvorved Kulsyre frigjøres1). Med den Opfattelse, som fra forskjellige Sider og med forskjellige Grunde blev gjort gjældende, at Kulsyre var Acidum universale, nærme vi os den store Strid mellem Kirwan og Lavoisier, som drejede sig om, hvorvidt Kulsyre eller Ilt var Syreprincipet, og som endte med en saa glimrende Sejr for Lavoisier, idet Kirwan selv aabent erkjendte, at han havde Uret. Men den historiske Udviklings Gang medfører, at vi maa lage et andet Udgangspunkt end Acidum universale, nemlig, hvad der sker, naar Metallerne opløses i Syrer, om end Kirwan upaatvivlelig har været stærkt paavirket af den Anskuelse, som af saa berømte Kemikere blev be- tragtet som sandsynlig, at Kulsyre var^Ac. universale, hvad der ogsaa vil fremgaa af flere Punkter i det følgende. Gamle Udtalelser fra det 13. —14. Aarh. tyde paa, at man antog, at Syrerne virkede forkalkende paa Metallerne, før de opløste dem. Saaledes siger: Pseudo-Geber : „Ex metallis etiam fiunt sales post ipsorum calcinationem 2)“; Albertus Magnus: „Illa aqua (Salpetersyre, se ovenfor S. 4) lunam dissolvit, aurum et argentum separat, mercurium calcinat"3); Ramon Lull: „Hæc aqua (Kongevand) dicitur aqua ignis, quia comburit et cremat aurum & argentum melius, quam ignis elementaris facere potest“ 4). Odomar (Munk i Paris under Philippe de Valois) kalder Kongevand „Aqua calcinationis omnium metallorum"5). En lignende Anskuelse synes senere at være den almindelige. Libavius om- taler under Solutio ogsaa Calcinatio, som deles i C. reverberii (C. per ignem) og Alcolismus. Under Alcolismus hører bl. a. Corrosio per aquas fortes6). Naar I. B. van Helmont siger, at Sølv efter Opløsning i Salpetersyre, Kvægsølv efter Opløsning i Svovlsyre ere tilstede som saadanne i Opløsningen, kun at de ere bievne gjennem- sigtige, medens de før vare uigjennemsigtige, mener han kun, at Opløsningsmidlet ikke forener sig med det opløste Stof per minima, d. v. s., at de ikke fuldstændig gjennemtrænge hinanden, thi saa maatte der frembringes noget helt nyt, men dette sker ikke. Metallernes indre Kjerne berøres i Virkeligheden ikke; de kunne udskilles *) Crell’s Ann. 1785, 1, 153. 2) Testamentum (Mangeti Bibi, chem., Genevæ 1702, Fol. 1, 562). 3) Compositum de Compositis. Theatrum chem., Argentorati, 1613, 8°, 4, 937—938. 4) Testamentum (Mangeti Bibi, chem., 2, 744). 6) Practica Magistri Odomari ad discipulum. Theatr. chem. Argentorati 1613. 3, 161. °) Libavii Alchemia, Francofurti, 1606, Fol. S. 23. 4