Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

32 ikke brændbar. Af koncentreret Svovlsyre angribes de i Varmen og udvikle Svovl- syrling i stor Mængde. Heraf synes at fremgaae, at, naar disse Metaller sønderdeles af Saltsyre og fortyndet Svovlsyre, „their phlogiston flies off, without having ils nature changed by the acid, and formes the inflammable air“, men at, naar de angribes af Salpetersyre eller varm kone. Svovlsyre, „their phlogiston unites to part of the acid used for this solution and flies off with it in fumes, the phlogiston losing its inflammable property by the union*. Dette er nu ganske klart lor Svovlsyr- lingens Vedkommende, da den som bekjendt bestaaer af Svovlsyre forbunden med Flogiston, hvilket bestyrkes ved, at Vitriololie ved Destillation med Svovl giver Svovl- syrling1). Det er da højst sandsynligt, at det er noget lignende, som sker, naar de nævnte Metaller angribes af Salpetersyre, og at den udviklede Luft her er en For- bindelse af Salpetersyre med Flogiston. Derimod er der ingen Grund til at antage, al den brændbare Luft (Brinten) indeholder Syre, thi der er ingen Forskjel paa den, enten man anvender fortyndet Svovlsyre eller Saltsyre til dens Fremstilling. Skjøndt Cavendish altsaa var klar over, at Metallernes Flogiston udskilles, naar de opløses i Syrer, var det dog først Bergman, som drog den Konseqvents af den Luftudvikling, som sker ved Metallernes Opløsning, at disse først efter at være forkalkede opløstes i Syrer til Salte. Han siger udtrykkelig, at intet Metal opløses i Syre, saalænge det endnu indeholder sin fuldstændige Mængde Flogiston2). En Del af delte maa idetmindste fjernes, naar Opløsning skal finde Sted. Sølv opløses ikke i Saltsyre, Guld ikke engang i Salpetersyre, men naar de først berøves den Mængde Flogiston, der er nødvendig for dem i metallisk Tilstand, opløses de let. Metalkalkene indeholde ikke denne Mængde Flogiston. Ved deres Opløsning i Syrer finder derfor ingen Luftudvikling Sted. Det er bekjendt nok, at, naar Kobber som Kalk opløses i Svovlsyre, udskilles det som metallisk Kobber ved rl ilsætning al Jern, og dette sker ved Dobbeltdekomposition. Thi Jernet vilde med Syren give brændbar Luft, hvis ikke Kobberkalken var tilstede som saadan og i samme Øje- blik forenede sig med den brændbare Luft. Af disse og lignende Forsøg fulgte ogsaa, at Flogiston i alle Metaller er det samme. Af en Guldopløsning udskilles det samme Guld, enten man anvender Kobber, Jern, Bly eller et hvilketsomhelst andet Metal til Fældningen3). Naar Syrer i et Salt mættes med Alkali, udskilles Metallet som Kalk: „Metalla e menstruis aleali fixo dejecta & qua externam faciem & qua internam indolem, calcinata prodeunt"4). At Sølv og Kvægsølv ikke vare! op- løselige i Plantesyrer som Eddikesyre, Citronsyre, Rhinskvin, var længst bekjendt. Men allerede 1746 havde Marggraf5) vist, at naar de fældedes at deres Saltopløs- ninger af fixe Alkalier [altsaa som Kalke], opløstes disse selv i Plantesyrer. ') Naar Fl. betyder Flogiston, er Svovl = Fl2 + Svovlsyre og Svovlsyre -4- Svovl = Svovlsyre 4- Fl2 + Svovlsyre = Svovlsyrling = 2 (Svovlsyre Fl)- 2) „nullum metallum acido quodain suscipi posse, salva tota, formæ completæ necessaria phlogisti quantitate". Bergman’s Opusc. phys. et chem., Lipsiæ, 1788, 8°, 2, 354. 3) Ibid. 3, 124. 4) Ibid. 2, 375. 5) Mém. de l’Acad. des Sciences de Berlin 1746. S. 49—57.