Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

31 efter at 1. Udgave af hans Cours de Chymie udkom, har han1) helt andre An- skuelser idetmindste om Brintens Dannelse ved Opløsning af Jern i fortyndet Svovlsyre2) eller Saltsyre: „Il faut nécessairement que le soulfre qui s’exalte en vapeur & qui s’enllamme3 4) [par une bougie allumée] vienne uniquement de la limaille de fer, car l’eau ni l’esprit de vitriol ... n’ont rien de sulfureux ni d’in- flåmahle, mais le fer contient beaucoup de soulfre, comme tout le nionde le scait. il faul done que le soulfre de la limaille de fer ayant été raréfié & dévelloppé par l’esprit de vitriol, se soil exalté en une vapeur tres susceptibe de feu ... les esprits de sel, de soulfre et d’alun produisent dans cette opération le méme effet que l’esprit de vitriol, mais l’esprit de nitre ni l’eau forte n’y excitent point de ful- mination". Klarere og paa en bredere Basis udviklede H. Cavendish denne Lemery’s Ide i sit mesterlige Arbejde: Experiments of factitious Air1). Han viser her, at Zink, Jern og Tin udvikle brændbar Luft 'ved Opløsning i fortyndet Svovlsyre eller i Saltsyre, og bestemmer med stor Tilnærmelse rigtigt Rumfanget af den udviklede Luft for 1 Vægtdel af de 3 Metaller ved 50° F og en Barometerstand af 30 Tommer. Alle 3 Metaller angribes ogsaa af Salpetersyre og give Luft, men denne er aldeles ') Mém. de l’acad. R. des Sciences 1700, S. 108. 2) Det angives i Almindelighed, at Paracelsus er den første, som i sin Archidoxa har gjort op- mærksom paa Brintudviklingen ved denne Proces og beskrevet den med det Udtryk; „Luft erhebt sich und bricht herfur gleich wie ein Wind“. Angivelsen skriver sig fra Hoefer (Hist, de la Chimie. Paris 1843, 2, S. 12), som udtrykkelig meddeler, at den omhandlede „Luft" var fremstillet af Jern og for- tyndet Svovlsyre, og som Kilde citerer Huser’s Udgave af „Bueher und Schriften des Paracelsi", Basel 1589, 6, Archidoxa S. 12. Rimeligvis efter denne bestemte Angivelse af Hoefer meddeler Kopp (Gesch. d. Chemie, 3, 260) det samme, og Meddelelsen er gaaet over i flere nyere Skrifter om Kemiens Historie. Men det paagjældende Sted i den af Hoefer citerede Udgave af Archidoxa indeholder vel den citerede Sætning, men omtaler aldeles ikke, at denne Luft er frembragt af Jern og fortyndet Svovlsyre. Udtrykket bruges kun til i Almindelighed at betegne Luftens Egenskaber i Modsætning til andre Elementer. Heller ikke i det følgende Kapitel i Ai'chidoxa: „Von den Scheidungen der Elemente in den Metallen11, hvor man dog kunde vente, at Jernets Virkning paa Svovlsyre var nævnt, da her omtales liere Metallers Virk- ning paa Salpetersyre, findes et Ord derom. At der ved Fremstilling af .Jernvitriol af Jern og Svovlsyre udvikledes en brændbar Luft, synes først at være iagttaget af Theo Turquet de Mayerne, som blev Dr. med. i Montpellier 1597, men paa Foranledning af Collegium medicorum in Academia Parisiana maatte gaa i Landflygtighed til England 1611 paa Grund af kætterske Meninger om Galens’ og Hippo- krates’ Læresætninger. Hans Opera medica blev dog først udgivet efter hans Død af Jos. Browne, London 1701, Fol. Bogen er dediceret til Excellentissimæ et serenissimæ celsitudini Annæ, Daniæ Prin- cipissæ, og af Dedikationen sees, at Turquet de Mayehne har været Dronningerne Annas og Marias Archiater. I 2. Bd. (Pharmacopeia), S. 5 anbefaler han at fremstille Jernvitriol af Jernfilspaan og Svovl- syre „in amplo vase ab igne remoto, cavens ab ingenti fuino & horrendo foetore, qui elevatur ab impuri Martis sulphure". Mayow opsamlede 1669 den af Jern og fort. Svovlsyre udviklede Luft, men nævner ikke dens Brændbarhed, men Boyle omtaler, at den er brændbar i New Exp. touching the relation between Flame and Air (1672, Works. Ed. 1744). 3) Lemery forstaaer ved „soulfre*1 omtrent det samme som Flogistikerne ved Flogiston. Det brænd- bare i Kul kalder han „soulfre du charbon". Kamfer bestaaer af „Soulfre" og et meget flygtigt Salt, Fosfor indeholder mere „soulfre" end noget andet Stof og desuden et saltagtigt Princip, som opløser sig i Vand d. v. s. Fosfor == „soulfre“Fosforsyre o. s. v. „Le soulfre est le seul principe qui s’enflåme“. 4) Phil. Trans. 1766, S. 144.