Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

30 og Kvægsølv, allerede stærkere med Sølv, endnu stærkere med Kobber, meget stærkere med Tin, Antimon og Jern, men allerhæftigst med Zink. Derimod undrer han sig over, at en saadan Brusning ikke indtræffer ved Tilberedning af butyrum antimonii ved Hjælp af Sublimat, eller naar man fælder en Opløsning af Sølvnitrat med Kobber, „da doch allerdings das Scheidwasser das zugefugte Kupffer wircklich eben sowohl und gleich so viel zerfritzt, als wenn es blosz darein geleget worden wäre“; ligeledes naar man sætter Kobberchlorid til Sølvnitratopløsning, saa angriber Saltsyren Sølvet, Salpetersyren Kobberet, og begge Dele sker øjeblikkelig uden Spor af Luftudvikling. Om selve Brusningen hører man, siger Stahl, forskjellige Meninger: „Da es von einigen der wurcklich verschlossenen Luft in dergleichen Materien, von andern gar dem Cartesianischen ætheri, beygemessen wird. Da doch dieser letztere, wenn man seine Meynung recht einsiehet1), einer blås tigen Ausdähnung gar nicht fähig ist: Die Luft aber selbsten in soleher Menge, wie eine schnell veranlaszte Schaumung soleher Art ausweiset, weder in dergleichen Quantität eines Er di schen noch saltzigten Cörpers, gestecket zu haben, mit einigem Vernunft begriffen werden kann“. At disse Brusninger skulde hidrøre fra Flogiston, benægter han: „sonderlich durch das Exempel des zahrten Russes ist es offenbahr, dasz das brennliche Grundwesen dergleicher blåstiger Ausdehnung gar nicht fähig sey“2). Derimod er det almindelig bekjendt, at det blotte Vand i den Grad er skikket til „solcherley Luft-ähnlicher Aufblähung", at det ved Varme udvider sig langt mere end den allertætteste Luft. Det maa ogsaa anses for meget rimeligt, at „sowohl das brenn- liche, als selbsten das recht subtil gewordene Erdische Wesen, wenn sie mit dem Wasser wohl verknupfet sind, solches Wasser zu einer schnellen Luftähnlichen Ausdehnung, ja Beharrung in solchem Stand unermeszlich mehr geschickt inachen, als es an ihm selbsten ist“. Dette viser sig ved, at saavel destillerede Olier som stærk Vinaand, der begge [antoges at] indeholde en stor Mængde Vand, ere meget flygtigere end rent Vand. Heraf fremgaaer, at de her omhandlede Brusninger egentlig ikke hidrøre fra andet end fra Vand i den Slags Forbindelser3). Men hvorfra saa- danne Luftudviklinger egentlig hidrøre, hører strængt taget ikke til Kemiens Om- raade, „sondern gehören dergleichen Fragen insgesamt zur Physic allein, so weit sie von der Chymie unterschieden ist“. Ovenfor saa vi, hvilke fantastiske Forestillinger Lemery gjorde sig om den Luftudvikling, som fandt Sted ved Metallernes Opløsning i Syrer. Men 25 Aar Stahl vai' i sin hele Opfattelse af den mekaniske Side af Forbrændingsfænomenet stærkt paavirket af Cartesius’ Principia (pars quarta), som udkom 1644. Se bl. a. Stahlii Exper. Observ. Animadvers. CCC. Berol. 1731. Nr. 38, S. 64, og Rodwell i Phil. Mag., 35, 14, (1868). 2) Sml. ogsaa Exp. Obs. Animadv. CCC. S. 64, Nr. 39. 3) Ogsaa Krudtets Virkning hidleder han fra Vand: „Præcipue vei’o, in tam potente, & longe velocissima, illa expansione flatuosa, aquositatis, quæ in salina parte nitri & sulphuris hæret, totus effeetus ille [pulveris pyrii] tam fortis et violentæ pulsionis in ea fundatur". Exp., Obs. Anim. CCC, S. 127, Nr. 85.