Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

29 trois parties de nouveau mercure“ *). Ganske paa samme Maade opfatter Rouelle alle andre Metalsalte. Denne Anskuelse, at Metalsaltene bestod af Metal og Syre, og som Stahl indførte i Videnskaben, blev nu den almindelige til Bergman’s Tid. Den Luftudvikling, som finder Sted, naar Metallerne opløse sig i Syrer, og som senere skulde faa saa stor Indflydelse paa den rette Opfattelse af Forholdet, betragtede de ældre Flogistikere som noget ret tilfældigt og tillagde den ingen væsentlig Betydning. Man gjorde ingen Forskjel paa den og den Brusning, som fandt Sted, naar [kulsure] Alkalier opløste sig i Syrer. Lemery forklarede begge Fænomener ved mekanistiske Fantasier. „Cet effet“ — siger han — „peut faire raisonnablement conjecturer, que l’alcali est une matiére composée de parties roides & cassantes, dont les pores sont figurés de facon que les pointes acides y étant entrées, elles brisent & écartent toul ce qui s’oppose å leur mouvement & seion que les parties qui composent cette matiéfe, sont plus ou moins solides: les acides, trouvant plus ou moins de résistance, ils font une plus forte ou une plus foible elTervescence. Ainsi nous voyons que l’effervescence qu’arrive en la dissolution de corail, est bien moins violente que celle qui se fait en la dissolution de l’argent“* 2). „Les seis acides ne bouillonnent que rarement avec les liqueurs acides, parce que leurs pores étant fort petits, les acides ordinaires ne les peuvent pénétrer; mais il se rencontre quelquefois des acides dont les pointes sont assez fines & proportionnées pour trouver une entrée dans les petits pores de ces seis & pour y faire les leurs secousses. Alors ces seis, quoiqu’acides, peuvent étre dits alcalis å l’égard de ces fortes acides. C’est ce qui arrive au sel marin, qui est acide: car quoiqu’il ne bouillonne point ni avec l’esprit de sel, ni avec l’esprit de nitre, ni avec l’esprit d’alun, ni avec l’esprit de vitriol3), si vous le mélez avec l’huile de vitriol bien forte, il se fera elTervescence" — naturligvis fordi den stærke Syres Spidser ere saa overordentlig smaa. Paa samme Maade forklarer Lemery nu alle de Opbrusninger, som finde Sted, naar Syrer virke paa „métaux, coraux, perles et généralement dans tous les corps qui fermentent avec les acides11, og hvori de gamle Kemikere troede, at „il y avait un sel alcali caché“. Stahl helliger et helt Kapitel4) til at omtale „das Gischtigte, Blästige und gleichsam luftige Brausen und Ausbreiten“, som finder Sted ved Op- løsningen af Metaller og [kulsure] Alkalier i Syrer, og udbreder sig over den Kraft, hvormed saadan „Luft-ähnliche Aufblähung“ sker. Som Exempler anfører han bl. a. Jern og Potaske i Skedevand. Dog er der stor Forskjel paa de forskjellige Metallers Forhold overfor samme Syre. Det samme Skedevand bruser allersvagest med Bly x) Mém. de l’Acad. R. de Sciences, Paris, 1754 (trykt 1759), S. 576. 2) N. Lemery’s Cours de Chymie, Paris, 1675, 8°. Jeg citerer Udgaven af 1756, Paris, 4°, S. 21—22. s) Man antog dengang endnu, at den Svovlsyre, man fik ved Destillation af Alun, Jernvitriol og Kobbervitriol, ikke var ganske den samme, uagtet Angelo Sala forlængst havde bevist dens Identitet. Angli Salæ Opera med. chym., Francofurti, 1647, 4°, S. 405—408. 4) Beweisz von den Saltzen, Halle, 1723, 8°, S. 362—378.