Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

 UmBPBmk :- o«vh 53 1 Acad. des Sc. 1775, 526 [trykt 1778]; CEuvres 2, 128; sml. „Om Iltens Opdagelse44, S. 232) nemlig at „1 air fixe est le résultat de la combinaison de la portion éminemment respirable de l’air avec le charbon“, havde han dog ikke givet andet Beyis for, end at den opstod ved Ophedning af Præcipitatum per se med Kulpulver. Dette Bevis kunde dog Kirwan selvfølgelig ikke tage for gode Varer, fordi han som alle Flo- gistikere betragtede Kul som en Forbindelse af Flogiston og Kulsyre, og Processen altsaa for ham naturligvis maatte opfattes saaledes (sml. ovenfor): Mk FO + FCO2= MkF+FO + C02 Rød Kul Kvægsølv efter Kirwan Kvægsølvkalk — Kulsyre. Snart efter at Kirwan havde offentliggjort sin Theori, skete imidlertid en Op- dagelse, som paa den ene Side, ved den Fortolkning, Lavoisier gav den, fjernede alle de Vanskeligheder, Brinten og dens Forbindelser havde beredt hans Theori, paa den anden Side skulde vise sig at være et dødbringende Stød for Kirwan’s An- skuelser. Det var Opdagelsen af Vandets Sammensætning, som omtrent samtidig gjordes al Cavendish og Lavoisier. Den Prioritetsstrid, den gav Anledning til1), skulle vi her ikke dvæle ved, men udelukkende holde os til selve Opdagelsen og de Slutninger, de to berømte Forskere drog af den. Cavendish’s Afhandling blev læst i Royal Society 15. Jan. 1784, men Forsøgene skrive sig tildels fra Sommeren 1781. Lavoisier s første Forsøg, som han gjorde sammen med de Laplace, ud- førtes 24. Juni 1783 og meddeltes Akademiet Dagen efter. Den 12. Nov. s. A. holdt han Foredrag derom i Akademiet2). Cavendish tager i sin Afhandling3) strax Afstand fra Kirwan: „Many gentle- men have supposed, that fixed air is either generated or separated from atmospheric air by phlogistication, and that the observed diminution is owing to this cause“. Hans første Forsøg gik derfor ud paa at undersøge, om fix Luft overhovedet dannes saaledes. Forsøg med organiske Stoffer, som alle selv indeholde fix Luft, kunde selvfølgelig ikke bevise noget. De eneste beviskraftige Methoder vare Kalcination af Metaller, Forbrænding af Svovl og Fosfor, Blanding af Kvælstofoxyd med Ilt (Essai analytique sur Fair pure, Paris 1785, 8°, S. 104) ansaa Kulsyren for „un produit de la combinaison de 1 air pur & du principe de chaleur combinée“. Brint, der var fremstillet af Jern og Saltsyre og vasket med Kalkvand, gav ham nemlig ved Forbrænding Kulsyre. Herved blev efter hans Mening Brinten sønderdelt, og dens „chaleur combinée" forenede sig med Ilt til Kulsyre. Efter Landriani (Ricerche fisiche intorno alle salubrita dell aria, Milano, 1775, 4°, S. 49) er Kulsyren forskjellig efter de forskjellige Syrer, hvormed den uddrives af kalkagtige Stoffer, og ligeledes efter Fontana (Ricerche fisiche sopra 1 ai ia fissa), som mener, at naar den fuldstændig befries for disse Syrer, bestaaer den kun af atmosfærisk Luft, der ved flogistiske Processer har afgivet sin egen Syre (som er forskjellig fra alle andre Syrer, og som især er den, der gjør Luften sund). Priestley (Exp. a. Obs. 2, 317) tager dog Afstand fra disse Ideer af L. og F. Deiman og van Troostwyk antog, at Kulsyre bestod af den Syre, man brugte til at udvikle den, og Flogiston (Crell’s Beitr. 3, 49); i den, der udvikles ved Glødning af Kridt, fandt de Salpetersyre (ibid. 46). J) Se især Kopp’s Beitr. z. Gesch. d. Chemie, Braunschweig, 1875, 3. Stuck, 237 ff. 2) Et Referat af Foredraget findes i Journ. de phys. 23, 452 (Dec. 1783). Det fuldstændige Arbejde blev oflentliggjort i Mém. de l’Acad. de sc. 1781. 468 (trykt 1784). 3) Phil. Trans. 1784, 1, 119—153.