Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

55 Flogiston. Cavendish tilføjer her en interessant Note1): „Unless we were much better acquainted than we are with the manner in which difFerent substances are united together in compound bodies, it would be ridiculous to say, that it is the quicksilver in the red precipitate which is deprived of ils phlogiston, and not the water, or that it is the water and not the quicksilver; all that we can say is, that red precipitate consists of quicksilver and water, one or both of which are deprived of part of their phlogiston14. Cavendish slutter sin Afhandling med at erindre om, at Lavoisier ganske forkaster Flogiston og istedenfor Tab af Flogiston sætter Optagelse af Ilt. Denne Theori forklarer baade Resultaterne af de foregaaende Forsøg og de fleste andre Fænomener ligesaa godt eller næsten ligesaa godt som Flogistontheorien2), og det vil være meget vanskeligt ved Forsøg at afgjøre, hvilken af de to Theorier der er den sande: „But as the commonly received principle of phlogiston explains all phænomena, at least as well as Mr. Lavoisier’s, I have adhered to that“. Der er især en Omstændighed, som han tillægger en vis Vægt. Planterne ernære sig trods deres uendelige Forskellighed næsten udelukkende af Vand, Kulsyre og Kvælstof, som efter Flogistontheorien i Planterne ere forbundne med Flogiston, efter Lavoisier have afgivet Ilt, saa at Plantestofferne efter den sidstes Mening er mindre sammen- satte end de Stoffer, hvortil de opløses ved Forbrænding, „and it is more reasonable to look for great variety in the more compound than in the more simple substance“3). Til Lavoisier’s Iheori om Ilten som Syreprincip har han kun det at bemærke, at Saltsyren ikke kan tabe sine sure Egenskaber ved at (optage Flogiston eller) afgive Ilt, og at Vinsyre, Oxalsyre og efter al Sandsynlighed alle vegetabilske og animalske Syrer ved Forbrænding iltes til Vand, Kulsyre og Kvælstof og derfor indeholde mindre Ilt end disse tre neutrale eller næsten neutrale Stoffer. Kirwan tog strax til Gjenmæle4) mod Cavendish’s Afhandling. Denne havde jo ramt hans Theori paa dens vigtigste Punkt, idet han havde paavist, at Brint og Ilt ikke forenede sig til Kulsyre men til Vand. Kirwan bemærker hertil, at han egentlig ikke er overrasket ved, at der under de af Cavendish anvendte Forhold dannes en anden Forbindelse end sædvanligt, snarere maatte man vente saadant apriori „in circumstances the most favourable to the closest and most intimate union; for both [Luftarter], in the act of inflammation, are rarefied to the highest degree, both give out their specific fire, the great obstacle to their union, the resulting compound is necessarily reduced into a denser state, which the present experiment shows to be water; whereas, in common cases of combustion, the phlogiston being denser and less divided, united less intimately with the dephlogi- sticated air, consequently expells less of its specific fire and therefore formes a less dense compound, viz. fixed air“. Han antager altsaa en Slags Isomeri mellem Vand !) Ibid. S. 143. 2) Ibid. S. 149. , 3) Ibid. S. 152. 4) Ibid. S. 154 læst 5. Febr. 1784).