Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

51 ninger selvfølgelig. Men saaledes stillede det sig ikke for Datiden. Ovenfor saa vi, at Cavendish af ganske lignende Forsøg drog en ganske anden Slutning. Monge havde uden at kjende noget til Cavendish’s eller Lavoisier’s og de Laplace’s For- søg, omtrent samtidig med disse sidste, i Meziéres fremstillet ikke mindre end 111,8 gram Vand ved at lade en Blanding af Ilt og Brint i smaa Portioner explodere ved den elektriske Gnist og med et Tab af kun 5,2 gram, som han forklarede paa en aldeles tilfredsstillende Maade. Men uagtet hans Arbejde først blev offentliggjortx) 2 Aar efter Lavoisier’s og de Laplace’s, accepterer han ingenlunde uden videre deres Forklaring: Det kommer an paa — siger han, om de to Luftarter ere Opløsninger af to forskjellige Stoffer i Varme, og om de ved Forbrændingen afgive Opløsnings- midlet (Varme) og forene sig til Vand, som da skulde være et sammensat Legeme (dette var jo Lavoisier’s og de Laplace’s Mening) — eller om Ilt og Brint er at opfatte som Vand, der er opløst i to forskjellige Luftarter, [som ved Ophedningen afgive det Vand, de indeholde, medens de selv forene sig til Varme, som da skulde være et sammensat Legeme: „Les deux conséquences sont également extraordinaires.“ Men efter den første skulde de to i Varme opløste Stoffer ved Tilsætning af mere Opløsningsmiddel udskille sig, hvad der er i absolut Strid med Erfaringer fra alle lignende Forhold i Kemien. Scheele siger i Anledning af Cavendish’s og Lavoisier’s Opdagelse: „Ich bin ganz abgeneigt zu glauben, dass das Wasser aus dem Grund- wesen der Feuerluft und Phlogiston bestehe.“* 2) Han fremstillede for første Gang Vand af de tørre, med Potaske afvandede Luftarter, og mener nu i Modsætning til sine tidligere Anskuelser3), at Ilten er „ein elastisches Fluidum, bestehend aus einem nicht elastischen Grund- oder Salzwesen (principium salinum), einer gewissen, obwohl nur geringen Menge Phlogiston. und aus einer gewissen Quantität Wasser ... es ist sehr wahrscheinlich, dass, wenn wir die Salpetersäure gänzlich vom Wasser entledigen könnten, so wiirde diese Säure dem Salzwesen sehr nahe kommen.“ Brinten bestaaer „aus dem Salzwesen und viel Phlogiston.“ Vand kan den ikke indeholde, da man efter Priestley4) kan faae den ved simpel Ophedning af Metaller. Naar nu Brint og Ilt antændes, tiltrækker Iltens principium salinum Brintens Flo- giston og danner Varme og Lys; begge Luftarters specifike Varme sættes i Frihed og Iltens Vand udskilles. Heraf drager han følgende Slutninger ni. H. t. Syrerne: „Die Säuren und metallischen Erden haben in ihrem reinsten Zustande (in diesem Zustande haben wir sie vermuthlich noch nie gesehen) eine sehr starke Anziehung zu einer gewissen Quantität Wasser, wenn sie ihres Phlogiston entblösst sind; und umgekehrt diese Säuren und metallischen Erden lassen dieses so fest gehaltene Wasser wiederutn fahren, sobald dieselben mit dem Phlogiston in Verbindung gehen.“ Denne Sætning holder han dog for mere end en Hypothese. Naar man forbrænder Fosfor, vil herefter Iltens principium salinum forene sig med saa meget Flogiston, J) Mém. de l’Ac. des Sc. 1783, S. 78 (trykt 1786). 2) Crell’s Ann. 1785, 1, 233. 3) Se: Om Iltens Opdagelse (Vid. Selsk. Skr. [7] 4, 239). 4) Se ovenfor S. 47. D. K. D. Vidensk. Selsk. Ski-., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række. II. 1. 8