Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

58 som behøves for at danne Varme og Lys, denne Varme tilligemed den specifike (latente) Varme, som Ilten indeholder, gaaer bort, „das Wasser aber, welches von diesem Salzwesen nun verlassen ist, verbindet sich mit der Säure des Phosphorus1) und da haben wir denn die Ursache der vermehrten Schwere“2). Saaledes skal det altsaa forstaaes, naar Scheele3 4) siger: „Ich zweifle gar nicht, dass die Feuerluft den Grund aller Säuren in sich enthält." — Ogsaa de la Metherie, som i lang Tid med stor Ihærdighed og Talent, men med ganske utilstrækkelige Vaaben bekjæmpede Lavoisier’s Anskuelser, mener, at Ilt og Brint iforvejen indeholde det dannede Vand. Men paa Spørgsmaalet om, hvad der da bliver af Luftarterne, som reduceres til et saa lille Rumfang, har han kun det Svar: „Nous l’ignorons parfaitement114). — Af disse Eksempler, som let kunde forøges med flere, fremgaaer, at Forsøgets Resultat her ikke er det væsentlige, thi det tillod mange Fortolkninger, men at, som Ber- zelius5 6) siger, Opdagelsen ligger i den rigtige Forklaring af Fænomenet, den nemlig, at Vand er et sammensat Legeme, der bestaaer af to andre vejelige Legemer. Men Lavoisier og de Laplace havde desuden strax Øjet aabent for den Række Konseqventser, der fulgte af, at Vand var el sammensat Legeme. Allerede i Sept. 1783 udviklede de Laplace for Lavoisier'1), at Metaller i fortyndet Svovlsyre lige saa vel som i koncentreret opløste sig i Form af Kalke, d. v. s. forenede med Ilt; og da dette ogsaa sker i lukkede Kar, kunde Ilten ikke hidrøre fra Luften. Den kunde heller ikke hidrøre fra Syren, thi i saa Fald maalte der dannes Svovlsyrling, og desuden havde Lavoisier vist, at den fortyndede Syre efter Metallets Opløsning deri, krævede lige saa meget Alkali for at omdannes til Alkalisalt som før, og at den altsaa indeholdt Syren i uforandret Mængde. Ilten maatte derfor hidrøre fra Vandets Sønderdeling, og dette viste sig yderligere derved, at dets anden Bestanddel, Brinten, udvikles luftformig. Fra Metallet kan Brinten ikke hidrøre, thi saa skulde den ogsaa udvikle sig ved Opløsning af Metaller i Salpetersyre. Man kunde vel sige, at den her indgik som Bestanddel i det dannede Kvælstofoxyd. Men hvis dette var Tilfældet, maatte den vise sig igjen, naar man forenede Kvælstofoxyd med Ilt og gjendannede Salpetersyren. Desuden udvikles Kvælstofoxyd, naar Salpetersyren virker paa Kvægsølv, men det synes ikke, at Kvægsølvet kan levere Brint til Kvæl- stofoxydet, da Kvægsølvkalken ved simpel Opvarmning uden Tilsætning af Brint gaaer over til Kvægsølv: „Les considérations sur les airs vital et inflammable, dont l’un se combine et dont l’autre se développe dans les dissolutions métalliques, se réunissent done pour faire voir que l’eau se décompose dans ces opérations“. ’) Her er det ret tydeligt, at S., ligesom han antager radikale (ubekjendte) Metalkalke, ogsaa an- tager radikale (ubekjendte) Syrer. Sml. ovenfor S. 40. 2) Crell’s Ann. 1785, 1, 236. 3) Ibid. S. 153. 4) De la Metherie: Essay analytique sur l’air pur. Paris 1785, 8°, S. 434 ff. 5) Berz. Årsberättelse, afgiven 31/s 1840, S. 50. 6) Mém. de l’Acad. des Sc. 1781, S. 458 (trykt 1784); CEuvres de Lav. 2, 342.