Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

59 Disse Tanker udviklede Lavoisier videre i en Afhandling: „Considérations sur la dissolution des métaux dans les acides“J), hvor han støtter dem ved kvantitative Forsøg og viser, at ved Opløsning af Metaller i kone. Svovlsyre eller i Salpetersyre iltes de paa Syrens Bekostning, hvorfor han efter Forsøget finder mindre Syre i Vædsken end før; ved Opløsning i fortyndet Svovlsyre foregaaer Iltningen paa Vandets Bekostning, idet han før og efter Processen finder samme Mængde Syre i Vædsken. Ved Saltsyre sker Metallets Iltning altid paa Vandets Bekostning. At den udviklede Brint hidrører fra Vandet, fremgaaer ogsaa af, at naar der ikke finder nogen Vanddekomposition Sted, sker der heller ingen Brintudvikling. Metalilterne opløses i Syrer til Salte uden Udvikling af Brint Den udviklede Brintmængde er endogsaa et meget nøjagtigt Middel til at bestemme den Mængde Ilt, der har for- enet sig med Metallet. Der er dog et bestemt Iltningstrin, som er bekvemmest for Metallernes Opløsning i Syrer. Lavoisier forklarer dette saaledes, at Metal- ilterne nødvendig maa nærme sig mere og mere til Syrernes Egenskaber, jo niere Ilt de indeholde. De blive herved mere og mere indifferente overfor Syrer „et finissent par acquérir une affinité marquée pour les alcalis“* 2) At Vand, især ved højere Temperatur kan ilte Metaller, beviste Lavoisier og Meusnier3) ved Forsøg, hvorved de glødede Jerndrejespaaner i Vanddamp i et Rør af Kobber, der lige saa lidt som de ædle Metaller angribes af glødende Vanddampe, vejede Jernet før og efter For- søget og maalte den udviklede Brint Herved fandt de, at Vandet indeholdt 13,1 °/o Brint og 86,9 °/o Ilt (rigtig 11,13 og 88,87). Af Vandets Sammensætning følger endvidere, hvad Lavoisier samtidig gjør opmærksom paa, at naar Priestley (se ovenfor S. 48) har dannet Metaller af deres Kalke ved Ophedning i Brint og ment, at dette var en Synthese, har han ikke be- mærket, at det dannede Metal vejede mindre og ikke mere end Metalkalken; han har her uden sit Vidende dannet Vand. Ved Opdagelsen af Vandets Sammensætning og de Konseqventser, som fulgte deraf, var alt, hvad Kirwan havde anført til Støtte for, at Flogislon existerede og kunde isoleres som ethvert andet Stof, nemlig i Form af Brint, i Virkeligheden blevet uholdbart: Alle Fænomenerne lode sig forklare uden Antagelse af Flogiston. Og ikke blot det, men Hovedpunktet i hans Theori var ogsaa blevet rystet ved, at det havde vist sig, at Brint forenede sig med Ilt, ikke til Kulsyre, men til Vand. Vel havde han ment, at disse Stoffer maaske ved lavere Temperatur eller under andre Forhold kunde forene sig til Kulsyre, men dette var dog foreløbig en ren Hypothese, og ogsaa for den blev Grundlaget nu borttaget, da Lavoisier viste, at Kulsyre var en Forbindelse af Kulstof og Ilt. Allerede i Lavoisier’s og de La- place’s store Arbejde „Sur la chaleur“4) angive de efter en foreløbig Synthese Kul- syrens Sammensætning til omtr. 9 Dele Ilt og 1 Del „d’un principe fourni par le ») Mém. de l’Ac. des Sc. 1782, S. 492 (trykt 1785); CEuvres 2, 509. 2) Sml. Ibid. 1782, 541; CEuvr. 2, 565. 3) Mém. de l’Ac. des Sc. 1781, S. 458 (trykt 1784); CEuvres 2, 354. 4) Mém. de l’Ac. des Sc. 1780, S. 355 (trykt 1784); CEuvres 2, 323. 8