Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

60 charbon et qui est la base de l’air fixe, mais une détermination aussi délicate exige un plus grand nombre d’expériences“. I Virkeligheden fandt Lavoisier1 2) ved at beregne Resultaterne af et ældre Forsøg (Reduktion af Mønie med Kul) Kulsyren sammensat af 72,1 Ilt og 27,9 Kul, og af en større Række Forsøg, udførte dels med de Laplace, dels med Meusnier, og som Lavoisier offentliggjorde i en Afhandling „Sur la formation de l’acide nominé air fixe ou acide crayeux et que je désignerai désormais sous le nom d’acide de charbon"3 4), og hvori Kulsyrens Sammensætning bestemtes paa meget forskjellig Maade og med noget vexlende Resultater, slutter Lavoisier, at Kulsyre indeholder 72 Ilt og 28 Kul (rigtig: 72,72 og 27,28). Men det var ikke blot hos Cavendish og Lavoisier, at Kirwan’s Theori mødte Modstand. Den blev ogsaa direkte imødegaaet af Flogistikere, især af Gren3), der ved en Række meget omhyggelige Forsøg viste, at Kulsyre hverken dannes ved Forbrænding af Svovl, Fosfor eller Brint eller af Kvælstofoxyd og almindelig Luft eller ved Forkalkning af Metaller eller ved Amalgamering af Bly. Specielt imøde- gaaer han Kirwan’s 4 Beviser for, at der ved alle flogistiske Processer dannes Kul- syre (se ovenfor S. 49—50), og slutter af sine Forsøg, 1) at der ikke dannes Kulsyre ved flogistiske Processer undtagen af Legemer, som iforvejen indeholde den, 2) at Kulsyre ikke bestaaer af Flogiston og Ilt1), 3) at den kun er en tilfældig Bestand- del af atmosfærisk Luft og ikke udgjør nogen af dens Hovedbestanddele. Gren finder det ikke nødvendigt at udtale sig om Lavoisier’s System, „da es von dem KiRWAN’schen nicht sehr abweicht“. Lavoisier antager vel ikke noget Flogiston, men istedenfor et vist Grundstof i Kul, som forener sig med Ilt til Kulsyre. Men man seer jo let, at dette kun er en Strid om Ord. Thi hvad er dette Grundstof i Kul andet end det, vi kalder Flogiston? Kirwan var ikke blevet rokket i Troen paa sin Theori ved Cavendish’s og Lavoisier’s Paavisning af, at Brint og Ilt ved deres Forbrænding gav Vand. Han antog vel ikke, som Størstedelen af de ledende Kemikere, at dette ikke dannedes, men blot udskilte sig i dette Forsøg, men mente, at under andre Forhold maatte de to Luftarter kunne danne Kulsyre. Heller ikke Cavendish’s andre Indvendinger havde han fundet sig overbevist af, og det var da ikke rimeligt, at han skulde lade sig overbevise af Gren’s, der jo hovedsagelig gik ud paa det samme. Hvad Lavoisier’s Synthese af Kulsyre angaaer, kunde den ikke gjøre stærkt Indtryk paa Kirwan, da han som næsten alle Flogistikere mente, at Kul var en Forbindelse af Flogiston og Kulsyre. Det var altsaa rimeligt nok, at Kul ved sin Forbrænding i Ilt dels afgav den Kulsyre, som det oprindelig indeholdt, dels gav en Forbindelse af Flogiston med Ilt, som jo efter Kirwan netop var Kulsyre. Hele Kullets Masse — med Undtagelse af Askebestanddelen — maatte da ved Forbrænding gaa over til Kulsyre. !) Ibid. 1781, 468 (trykt 1784): CEuvr. 2, 468. 2) Ib. 1781, S. 448; CEuvr. 2, 403. s) Crell’s Beytr. 2, 435. 4) Ibid. 8, 229.