Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1916

Forlag: HOVEDKOMMISSIONÆR: ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 109

UDK: 54 (09)

EFTERLADT MANUSKRIPT udgivet af OVE JØRGENSEN

og S. P. L. SØRENSEN

D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturv. og Mathematisk Afd., 8. Række. II. 1.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
62 Kulsyre danner Svovlsyrling. For at bevise dette havde han opvarmet rødt Kvæg- sølvpræcipitat med Svovl, og da han herved fik baade Svovlsyrling og Kulsyre, slutter han, at Svovlet har afgivet en Del af sit Flogiston til Kvægsølvkalken, som derved har udviklet en Del af sin Kulsyre1), medens Svovlets Radikal i Forbin- delse med en Del af dets Flogiston har optaget en anden Del af Kvægsølvkalkens Kulsyre og dannet Svovlsyrling. Altsaa: M/c + (FO)2 + Sr4-F2 = Mk-\-F + Sr-\-F-\-FO + FO rød Kvæg- Svovl Kvægsølv Svovlsyrling Kulsyre, sølvkalk Lavoisier paaviser nu først, at naar Kirwan antager, at Svovl bestaaer af et Radikal og Brint, Svovlsyre af samme Radikal og Kulsyre, og Kulsyre af Brint og Ilt, ere de med Hensyn til Svovlsyrens Sammensætning fuldstændig enige, thi Kirwan mener da ogsaa, at Svovlsyre bestaaer af Svovl og Ilt. Men for at støtte sin Theori, maa Kirwan desuden antage, at Svovl indeholder Brint, hvad intet beviser, og at der af Brint og Ilt dannes Kulsyre, hvad ligefrem er modbevist ved, at denne bestaaer af Kulstof og Ilt. Desuden er Kirwan’s Lære i Modsigelse med Stahl’s. Hvorfor antog Stahl Flogiston? For at forklare, hvorfor der ved For- brændinger udvikles Varme og Lys. Disse Fænomener bero efter ham paa, at Flo- giston udskilles. Men efter Kirwan’s Theori forbliver jo Flogiston netop i Forbindelser i Form af Kulsyre. Forbrændingsfænomenet bliver derved slet ikke forklaret. Hvad Kirwan’s Forsøg angaaer, hidrører den lille Mængde Kulsyre fra Kvægsølviltet, som ganske simpelt ved at ligge hen i Luften tiltrækker Kulsyre. Cavendish2) havde vist, at man faaer dannet Salpetersyre ved at lade elek- triske Gnister slaa igjennem en Blanding af 3 Rf. Kvælstof (phlogisticated air) og 7 Rf. Ilt (rigtig 3 : 7 Vs). Kirwan antog som Salpetersyrens Radikal Priestley’s phlogisti- cated nitrous air3) (o: N20) og som Syreprincip deri Kulsyre, men han mente til- lige, at førstnævnte, mættet med Flogiston, var Kvælstofoxyd, og at dette Flo- giston ligesom Flogistonet i Kulsyren hidrørte fra den flogisticerede Luft. Det følger allerede heraf, at de Forsøg, han gjør paa at udrede de relative Mængder, hvori disse forskjellige Stoffer forefindes i Salpetersyre, ere ganske mislykkede, hvorfor der ikke skal gaaes nærmere ind paa dem her. Men han mener at kunne godtgjøre, 1) at Kvælstofoxyd indeholder Flogiston, og 2) at Salpetersyre indeholder Kulsyre. Begge Dele imødegaaer Berthollet, det første lidt ondskabsfuldt, ved at paavise, at naar Kirwan antog Flogiston i Kvælstofoxyd, var det, fordi Salpetersyren deflo- gisticerede Svovl og ved at optage dettes Flogiston selv blev til Kvælstofoxyd, men naar man spurgte ham, hvorfor Svovl indeholdt Flogiston, var Svaret, fordi det flogisticerer Salpetersyre og danner Kvælstofoxyd. At Salpetersyre indeholder Kul- ') Rød Kvægsølvkalk er baade efter Scheele, Cavendish og Kirwan en ubekjendt Kvægsølvkalk (Mk) 4- Flogistonilte, men dette sidste er efter Scheele Varme, efter Cavendish Vand, efter Kirwan Kulsyre. 2) Phil. Trans. 1785, S. 372; 1788, S. 261. 3) Exp. a. Observ. on diff. kinds of Air, 1, 215.