Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

Det kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie. La definition de l’acide est, å vrai dire, la clef de la chymie. Guyton de Morveau (Encyclop. méthod.; Chymie, I, 27. Paris 1786). Det er ikke sjeldent, at man, navnlig i Naturvidenskaberne, træffer Begreber, der, efterhaanden som Videnskaben udviklede sig, have skiftet Betydning, og det i en saadan Grad, at alle de Karakterer, som oprindelig bestemte Begrebet og gav det Navn, have maattet give Plads for andre. Hvad der oprindelig var det væsent- lige, er efterhaanden blevet det tilfældige, og Forhold, som vare aldeles ubekjendte paa den Tid, da Begrebet opstilledes, ere bievne det afgjørende og bestemmende. Saaledes er det gaaet med Fysiologiens Grundbegreb Cellen. De første Mikro- skopikere fæstede især deres Opmærksomhed paa Cellehinden; den var for dem det væsentlige, og den gav Cellen Navn. Først længe efter opdagedes Cellekjernen, og i vore Dage er Cellehinden blevet noget tilfældigt, der ingenlunde hører med til Cellens Begreb. Man har ikke blot Celler uden Cellehinde, men disse ere endog det primære, Cellehinden det sekundære, der ingenlunde altid dannes om Celle- kjernen. Saaledes er det ogsaa gaaet med Kemiens Syrebegreb. Et saadant Begreb kunde naturligvis først opstilles, da man lærte flere Syrer at kjende, og dette synes først at være sket temmelig sent. I den antike Tid kjendte man kun Eddikesyre i fortyndet Tilstand, og man havde ingen Forestilling om, at de naturlige sure Plantesafter, som man naturligvis godt kjendte, indeholdt forskjellige Syrer. Mineral- syrerne vare ganske uhekjendte. Vistnok mener Berendes1), at de gamle Hindulærde have kjendt Fremstillingen af Mineralsyrerne før Araberne. Efter ham fremstillede de Svovlsyre ved at for- brænde Svovl med Salpeter i stærke Lerkar og kaldte den Svovlessents (Gundukka attor2). Salpetersyre fremstilledes paa følgende Maade: De blandede Salpeter og Alun med en Vædske, som de fik ved at presse et Stykke Tøj, der var bredt over tæt voxende Cicer arietinum : ved Duggen blev Tøjet fugtigt og opsugede den Syre eller det sure Salt, som afsondres paa Plantens Blade og unge Skud og efter Vauquelin indeholder Oxalsyre og Eddikesyre. Med samme Vædske og med J) Die Pharmacie bei den alten Culturvölkern, Halle a. S. 1891, 1, S. 14—15. 2) efter Ray (se nedenfor): Gundak kå åttar. 1