Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

67 med Salpetersyre, kan man slutte, at ogsaa de indeholde Brint. Guyton indrømmer, at Slutningen vilde være rigtig nok, naar det først var bevist, at kun brintholdige Stoffer give Kvælstofoxyd med Salpetersyre. Men hidtil er dette mere end usand- synligt. Desuden, da Salpetersyren bestaaer af Kvælstofoxyd og Ilt, er det naturligt nok, at alle Stoffer, som have stærkere Affinitet til Ilt end Kvælstofoxydet, sønderdele Salpetersyren paa denne Maade, hvad enten de indeholde Brint eller ikke. Endelig dannes f. Ex. Fosforsyre ved at forbrænde Fosfor i Ilt, efter Kirwan, idet denne for- ener sig med Fosforets Flogiston (Brint), men ogsaa ved at digerere Fosfor med Salpetersyre, hvor Kirwan mener, at det er Salpetersyrens Syreprincip, Kulsyre, der forener sig med Fosforets Radikal, medens Fosforets Flogiston i Forbindelse med Salpetersyrens Radikal danner Kvælstofoxyd. Men man maatte da vente, at ogsaa fri Kulsyre kunde udøve denne Virkning, idet PrF + FO = PrFO + F Fosfor Kulsyre Fosforsyre Brint idetmindste ved en Dobbeltdekoinposition, og at desuden alle syredannende Stoffer maatte indeholde netop den Mængde Brint, som behøves for at danne Kvælstofoxyd, hvilket aabenbart forekommer Guyton aldeles urimeligt. Dengang kjendte man jo ikke de æqvivalente Forhold. Guyton gjør sig derved skyldig i samme Fejltagelse som Fourcroy (ovenfor S. 64). Men ogsaa hans anden Indvending, at Fosforsyren ikke kunde dannes af Fosfor og Kulsyre (i Kirwan’s Forstand FO) ved Dobbelt- dekomposition, blev modbevist nogle Aar senere, idet Pelletier l) fandt, at Fosfor ved Digestion med rødt Kvægsølvpræcipitat danner Fosforsyre (og Fosforkvægsølv), idet efter Kirwan 2 PrF 4- 2 Mk FO = PrF 0, Mk FO !- PrF, Mk F Fosfor Kvægsølvoxyd fosforsurt Fosforkvægsølv Kvægsølvilte 4) At den Brint, som udvikles ved Glødning af Jern i Vanddamp eller ved dets Opløsning i fortyndede Syrer, hidrører fra Metallet og ikke fra, at Vandet sønder- deles, er mindre et Faktum, som Kirwan mener at kunne bevise, end noget, han mener fremgaaer af de foregaaende Argumenter. Guyton anfører til Forsvar for den modsatte Mening ligesom Fourcroy (s. ovenfor S. 64) Vægtforholdene, som jo i Virkeligheden intet beviste, fremdeles, at Kirwan maa antage to forskjellige Slags Kalke, uden at der er nogen Grund dertil, og endelig, at inan med Vished ved, at Brint er en Bestanddel af Vand, medens der aldeles ikke foreligger noget Bevis for, at Metallerne indeholde Brint. Skjøndt der saaledes kan gjøres enkelte Anker mod de franske Kemikeres Kritik, følte Kirwan sig dog overbevist ved den og især, som det fremgaaer af et Brev til Crell 2), af en ualmindelig grundig og oplysende Afhandling af Berthollet 3), *) Ann. Chim. 13, 121. 2) Crell’s Ann. 1791, 1, 425. s) Ann. Chim. 3, 63 — 114. 9*