Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

 68 hvori han imødegaaer Priestleys og Keir’s nyeste Forsøg paa at vise, at det egent- lige Produkt af Brintens og Iltens Forbrænding var Salpetersyre, medens Vandet ikke blev dannet, men udskilt under Processen, og af Fourcroy’s nye Synthese afVand1). Følgen var, at Kirwan, som saa længe og saa ihærdigt havde forsvaret sin Theori, nu opgav Kampen. I et Brev fra Jan. 1791 skriver han til Berthollet 2): Jeg nedlægger Vaabnene og forlader Flogistontheorien. Jeg seer tydeligt, at der ikke er noget sikkert Forsøg, som beviser, at Kulsyre kan dannes af Brint, og i saa Tilfælde er det umuligt at opretholde Theorien om Flogiston i Metallerne, Svovl osv. .. . „Je donnerai nioi-mcme une refutation de mon essai sur le phlogistique“. Med Kirwan’s Opgivelse af Flogistontheorien havde Lavoisier’s Lære vundet en glimrende Sejr. Vel forsøgte især Gren3 4 * *), Wiegleb l), I. B. Richter ’) og Zausch- nerg) at opretholde de gamle Anskuelser ved al betragte Lys og Varme eller Lys alene som Flogiston. Men disse Forsøg fik kun en kortvarig Betydning7), hvortil ogsaa og især bidrog, at Lavoisier i 1789 udviklede sit System i Sammenhæng i sin berømte „Traité élémentaire de chimie présenté dans un ordre nouveau“. Heri var den nye Nomenklatur anvendt, som de Morveau, Lavoisier, Berthollet og de Fourcroy havde udarbejdet 17878). Her stadfæstedes paa en glimrende Maade, hvad Lavoisier havde udtalt i Akademiet d. 18. April s. A.: „La logique des Sciences tient essentiellement å leur langue“. Thi først i denne Nomenklatur fik de nye Anskuelser deres rette klare Form, og hvor fortræffelig den var, ses bedst deraf, J) Ib. 7, 260 (1790). 2) Encycl. méth. Chimie 3, 560. s) Syst. Handbuch der gesaminten Chemie 1—2 (1—2), Halle, 1787 — 90, 8° og Kritik af Lavoisier’s Syst. i Journ der Physik 3, 437— 492 (1791). 4) Crell’s Ann. 1791, 2, 387-469. 6) Richter var først en bestemt Modstander af Lavoisier’s System (R. Ueb. d. neueren Gegen- stände der Chymie. Erstes Stiick. Breszlau u. Hirschberg, 8n, 1791, S, 87 ff.); men da han fik sat sig nøjere ind i det, sluttede han sig ganske dertil (Ibid. Drittes Stuck 1793), men mente, at det kunde og burde forenes med en Flogistontheori, hvori Flogiston var et uvejeligt Stof, som i Forbindelse med Varme danner Lys, og som findes i det brændbare Stof. Efter denne Theori, som han udvikler vidt- løftigt paa 220 Sider (ibid.), sker Forbrændingen altid ved en Dobbeltdekomposition, idet hint Stof forener sig med Varme til Lys og den øvrige Del af det brændbare Stof med Oxygen (i Lavoisier’s Forstand, altsaa luftformig Ilt 4- Varme). Naar der ikke udvikles Lys ved en Forbrænding, hidrører det fra, at hint Stof og Varme ikke ere tilstede i de rette Forhold. En ganske lignende Theori havde iøvrigt Gadolin kort udviklet allerede 1788 (Crell’s Ann. 1788, 1, 3), idet han mener, at Flogiston er Lysmaterie, og især ser et Bevis derfor i, at Lyset sønderdeler den deflogisticerede Saltsyre til Ilt og Saltsyre. Ilten bestaaer, ligesom Lavoisier antog, af Oxygen og Varme, Brinten derimod af Hydrogen (i Lavoisiers For- stand) og Flogiston, Vand af Hydrogen og Oxygen, Metaller af Scheele’s Metalkalk Mk, og Flogiston, de bekjendte Metalkalke af Mk Oxygen. Naar Metaller opløste sig i fortyndede Syrer, forenes deres Flogiston med Vandets Hydrogen og danner Brintluft, deres radikale Metalkalk sig med Oxygen og danner de virkelige Metalkalke, som opløse sig i Syren. Ild er Varme + Flogiston. °) Crell’s Beytr. 6, 131—183. 7) I 2. Udgave af sin Syst Handb. (1794) lægger Gren „das antiphlogistische System ganz zu Grunde des Lehrgebäudes" (Vorrede xj). 8) Méthode de Nomenclature chimique, proposée par MM. de Morveau &c, Paris, 1787. 8°.