Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

 74 som forener sig med dem alle. Men paa den anden Side se vi, at Ilten i mange Forbindelser ikke blot frembringer Aciditet, men endogsaa Basicitet. Saaledes virke Metalkalkene, der indeholde en vis Mængde Ilt, som Baser og ophæve Syrernes Aciditet. Men forbundne med mere Ilt forandres deres Evne til at afstumpe Syrer, og nogle blive med et Maximum af Ilt virkelig sure. I en og samme Klasse frembringer Ilten altsaa ganske forskjellige Virkninger. Vi se følgelig i Rækken af Syrer og Baser en regelmæssig Forandring i Fænomenerne, som ikke kan være uden Lovmæssighed. Kvælstof, som med Ilt danner Salpetersyre, giver med Brint en Base, nemlig Ammoniak. Saa enestaaende nu ogsaa dette Forhold er, giver det dog Anledning til at stille Brint i samme Forhold til Baserne, som vi længe have stillet Ilt til Syrerne. Dette er saa meget naturligere, som Brint er det eneste Stof, der fuld- stændig neutraliserer Ilten (Neutralisering tagel i Ordets videsle Forstand). Men netop Brint giver med Svovl en Syre. Ogsaa her have vi kun et eneste Exempel. Vi kunne dog her i Analogi med Forholdene ved Ilten slutte, at en lignende Mod- sætning ogsaa findes hos Brintforbindelserne. At vi ikke kjende flere Exempler, kan ligge i, at vi ikke have Brintningen saaledes i vor Magt som Iltningen. Resultatet af alt dette er, „dass ein Stoff in einem gewissen Grade der Verbin- dung eben das Gegentheil von dem bewirken kann, wie er in einem anderen Zustande that“ ’). Noget saadant gjenfinde vi kun i Galvanismen. Det er bekjendt, at man ved Anvendelse af en svag galvanisk Strøm faaer en sur Smag, naar man berører Tungen med den positive Pol, men er Søjlen stærk f. Ex. 100 Kobber-Zink- Plader i en Salmiakopløsning, faaer man en alkalisk Smag ved den positive, en sur ved den negative Pol. Der er her en fuldstændig Analogi med Elektriciteten, som i ringe Mængde fremkalder den Modsætning, vi kalde Fordeling, men i større Mængde ikke blot hæver denne Modsætning, men frembringer samme Elektricitet. Berzelius og Hisinger have nu som bekjendt fundet, at den galvaniske Strøm sønderdeler Saltene saaledes, at Syrerne og Ilten gaa til den positive, Brinten og Baserne til den negative Pol.* 2): „Nehmen wir also an, dass die positive Elektricität als Prinzip des Wasserstoffs und der Basicität, die negative aber als Princip [des Sauerstoffs und] der Acidilät anzusehen ist, so folgt, dass der positive Pol den Sauerstoft und die Säuren anziehen musse, die negative aber den Wasserstoff und die Basen.“3) Naar nu Ilten er det sande Syreprincip, maa herefter dens første Virkning være at fremkalde sin Modsætning, nemlig Basicitet, dens anden at fremkalde Aciditet. Omvendt maa Brintens første Virkning være at fremkalde Aciditet, dens anden at fremkalde Basicitet. For Brintens første Virkning have vi ganske vist kun et sikkert Exempel, Svovlbrinte. Men det er dog sandsynligt, at Blaasyre hører til samme J) Ibid. 535. 2) Gehlen’s Neues allg. Journ. d. Chemie, 1, 115 (1803). 3) Gehlen’s Journ. d. Ch. u. Phys. 2, 537.