Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

77 1798), snart af Kvælstof (Berthollet ') 1800),. snart antog Saltsyren sammensat af Ilt og Brint (Girtanner2) 1795; Pachiani3) 1805; Martin, Lampadius4) 1817), og som gjentog sig 1824 (Serturner5)) og 1825 (Aug. de la Rive og Macaire')), blev næsten lige saa hurtigt gjendrevne, som de blev fremsatte, og havde saaledes kun ringe Betydning. W. Henry forsøgte 1800 at dekomponere over Chlorcalcium tørret Saltsyreluft ved stærke elektriske Gnister over Kvægsølv og fik dannet Brint og Kalomel (alt- saa saltsur Kvægsølvkalk). Han sluttede deraf, at Saltsyren indeholder Vand7). Til samme Resultat kom Berthollet8) 1806, idet han forenede vandfrit Kali med Saltsyreluft og fandt Vægten af det dannede Muriat langt mindre end Summen af Syrens og Basens Vægt. Gay-Lussac og Thénard9) drog samme Slutning af et lignende Forsøg, som de foretog Jan. 1809, og hvorved de anvendte glødel Blyilte og opsamlede det efter deres Mening uddrevne Vand. De bestemte endog ined stor Nøjagtighed Saltsyrens Indhold af Vand eller Brint og Ilt i samme Forhold som i Vand10), idet de forenede 60 g. lørt Sølvilte med 15 g. tør Saltsyreluft, hvor- ved de fik 71,3 g. smeltet saltsurt Sølvilte, altsaa et Deficit af 3,7 g. Vand. Herefter skulde den tørre SaltsyrelufLs Vandindhold være 24,7 °/o, medens Berzelius 1818 fandt 24,8 °/o. Man ser imidlertid, at Beviset er ganske af samme Art som del, Flogistikerne førte for, at den Brint, der udvikler sig, naar Metallet opløses i Syren, hidrørte fra Metallet, og at man ligefrem kunde anvende Lavoisier’s Modbevis: man vidste, at Saltsyren indeholdt Brint, og det var afgjort, at Metaliltet indeholdt Ilt, men man havde ikke bevist, at Saltsyren indeholdt Vand. Gay-Lussac og Thénard følte ogsaa det utilstrækkelige i deres Bevis og Nødvendigheden af at godtgjøre Saltsyrens Vandholdighed ved Processer, hvori ingen iltholdige Legemer indgik. De anstillede endnu i Jan. 1809 en Mængde Forsøg i denne Henseende, men uden Held: Hverken Borsyre, Kiselsyre eller giødet sur fosforsur Kalk formaaede at be- mægtige sig Baserne i de saltsure Salte af Sølvilte, Natron, Baryt, Strontian, Kalk eller Kvægsølvilte, selv ved de højeste Temperaturer, men naar Vand var tilstede, foregik Sønderdelingen meget let11). Heller ikke førte de Forsøg, de i Jan. og Febr. 1809 anstillede for at paavise Ilt i iltet Saltsyre til sikre Resultater. Vistnok fik de ved at lede fuldkommen tør iltet Saltsyre over Kalk og Magnesia ved Rødglødhede x) Journ. de phys. 50, 313, 477; Ann. chim. 39, 15. 2) Gött, gelehrte Anzeiger 1795, S. 526; Girtanner: Anfangsgrunde d. antiphlog. Chemie, 2. Udg. Berlin, 1795, 8°, S. 154. 3) Gehlen’s N. allg. Journ. d. Chemie, 5, 242, 398. 4) Schweigger’s Journ. d. Ghem. u. Phys., 19, 28, 521. 5) Gilbert’s Ann. d. Phys., 12, 109. 6) Buli. universel. Fév. 1825. Chiinie, 127; Berzel. Jb., 6, 84. 7) Pliil. Trans. 1800, 1, 188. Davy gjentog senere Forsøget og fik udviklet ’/a Rf. Brint af 1 Rf. Saltsyre. (Phil. Trans. 1810, Works 5, 290.) 8) Mém. de la soc. d’Arcueil, 2, 56. 9) Ann. chim. 69, 208. 10) Recherches phys.-chim. 2, 118 ff. V) Rech. phys. chim. 2, 129.