Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1916
Forlag: HOVEDKOMMISSIONÆR: ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Sider: 109
UDK: 54 (09)
EFTERLADT MANUSKRIPT udgivet af OVE JØRGENSEN
og S. P. L. SØRENSEN
D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturv. og Mathematisk Afd., 8. Række. II. 1.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
79
stof, og heraf sluttet, at da 2 Rf. Ammoniak bestod af 1 Rf. Kvælstof og 3 Brint,
som ved Piocessen iltedes til Vand, maatte den iltede Saltsyre indeholde lige Rf.
ren Saltsyre og Ilt [3Mu O2, O + 2 NH3 = 3MuO2,H2O + 2 N]. Davy fandt, at
3 Rf. iltet Saltsyre med stor Heftighed virker paa ca. 8 Rf. tør Ammoniak under
Dannelse af Salmiak og c. 1 Rf. Kvælstof [3 Cl + 4 NH, = 3 NH^l -f- N], og det
forekom ham, at alle disse Fakta kun med Vanskelighed og tvungent lode sig forene
med den Anskuelse, at den saakaldte iltede Saltsyre var et sammensat Legeme.
Han udtalei med Bestemthed, „that Scheele s view *) of the nature of the oxymuriatic
and muriatic acid, may be considered as an expression of facts112), og fremdeles:
„As yet we have no right to say, that it has been decompounded; and at ils tendency
of combination with pure inflammable matters it may possibly belong to the same
class of bodies as oxygene“3). Davy betragtede da den iltede Saltsyre som „a peculiar
acidilying and dissolving principle“, der med brændbare Legemer dannede For-
bindelsei analoge med Syrer og Ilter, og som væsentlig kun adskilte sig fra disse
ved, at de foi største Delen dekomponeredes af Vand. Saltsyren var da en For-
bindelse af Brint med den iltede Saltsyre som Syreprincip. Paa lignende Maade
maatte Libavius’s Vædske og Fosforets Forbindelser med den iltede Saltsyre for-
klares. Dennes Forbindelser med Metaller vare analoge med Iltens.
Endnu bestemtere udtalte Davy sig i sin Baknian Lecture 15. Nov. 18104).
Naar Kalium brænder i iltet Saltsyre, dannes Brint og en fast Forbindelse. Anvender
man istedenfor Kalium Kali, fremstillet af Kalihydrat og Kalium eller ved Glødning
af Kaliumoverilte, udvikles Kaliets hele Iltmængde, og den samme Forbindelse dannes:
„It is contiaiy lo sound logic to say, that this exact quantity of oxygen is given
off lioin a body not known to be compounded, when we are certain of ils existence
in another“ 5). Den iltede Saltsyre bør derfor betragtes som et Element og have Navn
som et saadant. Davy foreslog Chlorine, (som Gay-Lussac senere forkorlede til Chlor),
og skjelner skarpt mellem Chlormetaller og saltsure Salte. De sidste ere Forbindelser
al Saltsyreluft med Metalille. Davy protesterer paa det bestemteste mod, at hans
Anskuelse betragtedes som en Hypothese: „There may be oxygen in oxymuriatic
acid, but I can find none') — and till a body is decompounded, it should be con-
sidered as simple"7).
1) Klaproth (Suppl. z. d. chem. Worterbuche, Berlin 1816, 8°, 1, 464) mener vel, at man ikke med
Rette kan identificere Scheele’s Flogiston med Brint, men i Chem. Abh. uber Luft u. Feuer, Leipzig
1774, S. 142 udtaler Scheele sig saaJedes om Flogiston: „Die Hitze ist es, welche mit sehr wenig mehr
Phlogiston das Licht, und mit einer grösseren Menge die bekante brennende Luft hervor bringet11.
Brint var altsaa efter S. en Forbindelse af Flogiston med Varme. Antiflogistikerne mente, at Brint var
en Forbindelse af Varmestof med et hidtil ikke isoleret Radikal. Dette blev altsaa Scheele’s Flogiston,
og S. betragtede Saltsyre som bestaaende af Flogiston og deflogisticeret Saltsyre eller efter vor nuværende
Nomenklatur af Brint og Chlor.
2) Phil. Trans. 1810, S. 287.
8) Ibid. S. 243.
9) Ibid. 1811, S. 1.
5) Ibid. S. 29.
6) Ibid. S. 35.
7) Ibid. S. 34.