Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

Forfatter: S. M. Jørgensen

År: 1916

Forlag: HOVEDKOMMISSIONÆR: ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-BOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Sider: 109

UDK: 54 (09)

EFTERLADT MANUSKRIPT udgivet af OVE JØRGENSEN

og S. P. L. SØRENSEN

D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturv. og Mathematisk Afd., 8. Række. II. 1.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 116 Forrige Næste
79 stof, og heraf sluttet, at da 2 Rf. Ammoniak bestod af 1 Rf. Kvælstof og 3 Brint, som ved Piocessen iltedes til Vand, maatte den iltede Saltsyre indeholde lige Rf. ren Saltsyre og Ilt [3Mu O2, O + 2 NH3 = 3MuO2,H2O + 2 N]. Davy fandt, at 3 Rf. iltet Saltsyre med stor Heftighed virker paa ca. 8 Rf. tør Ammoniak under Dannelse af Salmiak og c. 1 Rf. Kvælstof [3 Cl + 4 NH, = 3 NH^l -f- N], og det forekom ham, at alle disse Fakta kun med Vanskelighed og tvungent lode sig forene med den Anskuelse, at den saakaldte iltede Saltsyre var et sammensat Legeme. Han udtalei med Bestemthed, „that Scheele s view *) of the nature of the oxymuriatic and muriatic acid, may be considered as an expression of facts112), og fremdeles: „As yet we have no right to say, that it has been decompounded; and at ils tendency of combination with pure inflammable matters it may possibly belong to the same class of bodies as oxygene“3). Davy betragtede da den iltede Saltsyre som „a peculiar acidilying and dissolving principle“, der med brændbare Legemer dannede For- bindelsei analoge med Syrer og Ilter, og som væsentlig kun adskilte sig fra disse ved, at de foi største Delen dekomponeredes af Vand. Saltsyren var da en For- bindelse af Brint med den iltede Saltsyre som Syreprincip. Paa lignende Maade maatte Libavius’s Vædske og Fosforets Forbindelser med den iltede Saltsyre for- klares. Dennes Forbindelser med Metaller vare analoge med Iltens. Endnu bestemtere udtalte Davy sig i sin Baknian Lecture 15. Nov. 18104). Naar Kalium brænder i iltet Saltsyre, dannes Brint og en fast Forbindelse. Anvender man istedenfor Kalium Kali, fremstillet af Kalihydrat og Kalium eller ved Glødning af Kaliumoverilte, udvikles Kaliets hele Iltmængde, og den samme Forbindelse dannes: „It is contiaiy lo sound logic to say, that this exact quantity of oxygen is given off lioin a body not known to be compounded, when we are certain of ils existence in another“ 5). Den iltede Saltsyre bør derfor betragtes som et Element og have Navn som et saadant. Davy foreslog Chlorine, (som Gay-Lussac senere forkorlede til Chlor), og skjelner skarpt mellem Chlormetaller og saltsure Salte. De sidste ere Forbindelser al Saltsyreluft med Metalille. Davy protesterer paa det bestemteste mod, at hans Anskuelse betragtedes som en Hypothese: „There may be oxygen in oxymuriatic acid, but I can find none') — and till a body is decompounded, it should be con- sidered as simple"7). 1) Klaproth (Suppl. z. d. chem. Worterbuche, Berlin 1816, 8°, 1, 464) mener vel, at man ikke med Rette kan identificere Scheele’s Flogiston med Brint, men i Chem. Abh. uber Luft u. Feuer, Leipzig 1774, S. 142 udtaler Scheele sig saaJedes om Flogiston: „Die Hitze ist es, welche mit sehr wenig mehr Phlogiston das Licht, und mit einer grösseren Menge die bekante brennende Luft hervor bringet11. Brint var altsaa efter S. en Forbindelse af Flogiston med Varme. Antiflogistikerne mente, at Brint var en Forbindelse af Varmestof med et hidtil ikke isoleret Radikal. Dette blev altsaa Scheele’s Flogiston, og S. betragtede Saltsyre som bestaaende af Flogiston og deflogisticeret Saltsyre eller efter vor nuværende Nomenklatur af Brint og Chlor. 2) Phil. Trans. 1810, S. 287. 8) Ibid. S. 243. 9) Ibid. 1811, S. 1. 5) Ibid. S. 29. 6) Ibid. S. 35. 7) Ibid. S. 34.