Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

83 af Chior, Metal og en til Iltning af Metallet utilstrækkelig Iltmængde, og J. Davy’s Fosgen til at afgive et besynderligt Exempel paa en Syre, hvori to Stoffer, Ilt og Chior, begge betragtedes som Syredannere, og ved hvilken det næsten var ufatteligt, hvorfra den fik sine sure Egenskaber. Efter den ældre Theori forbinder derimod Kulilte sig med den iltede Saltsyres Ilt og der dannes en Forbindelse af Saltsyre og Kulsyre (MiiO., 4- C02), hvori begge indeholde lige megen Ilt, og som derfor nød- vendig maa have en Syres Egenskaber. Hele Sommeren 1812 tilbragte Berzelius i England. En af de første Dage var han til Frokost hos Davy, som stod i Begreb med at rejse til Skotland: „Vi entamerede bland annat en dispyt öfver hans chlorine, hvaremot jag lämnde honum några argumenter skriftligt11 j). Disse maa væsentligt have ved rørt det basiske saltsure Bly, som efter den ældre Lære var Mu O2, 2PbO2, 4 H, O * 2), men de virkede aldeles ikke overbevisende paa Davy, thi et Par Dage efter skrev han (il Berzelius: „In your estimate you give a view which cannot be admitted and which is contrary to all analogy by not dividing the lead between the chlorine and the oxygen and by not considering the substance as a combination of plumbane1*3), og i et Tillæg til Brevet formulerer han, ved Fordobling at Bekzfzlius’ Forme], Saltet som 2CIH2, ^PbO2 [6 H, O] eller det vandfri Salt som PbCl2, 3 PbO24). At Berzelius imidlertid ikke opgav Haabet om at omstemme Davy, fremgaaer af et Brev, han fra London skrev til Berthollet5), og hvori det hedder: „J’ai la satisfaction d’avoir vu que les chimistes de Londres ont senti la force des arguments contre celle théorie [de la chlorine], et je ne doute point que Davy, avec la clarté de ses vues, ne la sentira bientot lui-méme; car il n’avait effectivement payé ancune attention aux sousmuriates avant que je lui aie opposé le sousmuriate de plomb comme argument contre l’hypothése précitée“. I Tyskland havde man hidtil forholdt sig temmelig indifferent overfor dette, den daværende Kemis brændende Spørgsmaal, men ogsaa herfra hævede sig dog Røster til Forsvar for den gamle Lære. N. W. Fischer fremhævede især, at naar alle de Forsøg, Gay-Lussac og Thénard og Davy havde foretaget for at paavise Vand i Saltsyren ved Processer, hvor all Vand var udelukket, kun havde givet negative Resultater, laa det sikkert i, aL overhovedet ingen kemisk Proces gik for sig uden Tilstedeværelse af Vand"). Naar Davy ikke havde kunnet spalte den iltede Saltsyre ved elektriske Gnister, beroede det paa, at der mellem Saltsyre og ') Berzelius’ Reseanteckningar. Stockholm, 1903, 8°, S. 16. 2) Sml. nedenfor S. 86, Note 3. 3) Davy betegnede Chlormetallerne ved Endelsen ane til Metallets Navn. Chlorbly blev saaledes Plumbane, Chlorsølv Argentane osv. (Phil. Trans. 1811; Works 5, 346). 4) Jac. Berzelius’ Bref, utgifna genom H. G. Söderbaum, Upsala 1912, 2, S. 29. 6) Oct. 1812. Jac. Berzelius’ Bref, utgifna genom H. G. Söderbaum, Upsala 1912, 8°, 1, 43. G) Hildebrandt, som ogsaa holder paa den gamle Theori, gaaer vel ikke saa vidt, men fremhæver dog, at Vand er virksomt ved mange kemiske Processer uden derfor altid at sønderdeles. Særlig gjør han opmærksom paa, at brændt Kalk kan henligge flere Maaneder i tør Kulsyre uden at omdannes til Karbonat (Schweigg. Journ. 13, 94). ir